Helbredt Brian Holm er træt af bagateller: Stop nu brokkeriet

Brian Holm havde døjet med blod i afføringen i mange år, og han var til lægen ad flere omgange, hvor de ikke kunne finde årsagen til blødningen. Han insisterede til sidst på at komme til en speciallæge, der kort efter kunne konstatere, at han havde kræft i tarmen.

Brian Holm havde døjet med blod i afføringen i mange år, og han var til lægen ad flere omgange, hvor de ikke kunne finde årsagen til blødningen. Han insisterede til sidst på at komme til en speciallæge, der kort efter kunne konstatere, at han havde kræft i tarmen.

Foto: Kaspar Wenstrup

Det tog lægen mindre end 20 sekunder at fortælle Brian Holm, at han havde tarmkræft og at det ikke så godt ud. Faktisk var der kun 47 procent chance for at overleve. 

Det sendte den hårdføre pedaltramper ud på en tur, der bogstavelig talt gjaldt om liv og død. 

Operationer, stråling og kemo mærkede ham, og i dag har det ændret hans syns på, hvad man kan tillade sig at brokke sig over.

Igennem hele kræftforløbet var Brian Holm aldeles vred. I dag er vreden flyttet over på en enkelt ting. 

- Vreden kommer, når folk brokker sig over småting, siger Brian Holm og fortsætter:

- Hvis I tror, I har det hårdt, så gå ind på en kræftafdeling, så skal jeg fanden gale mig vise jer, hvad der er hårdt! lyder det fra Brian Holm. 

Han mener, at man skal se ud over sine problemer og fokusere på, hvad man kan gøre ved det. 

- Lad være med at brokke jer over det. I har chancen for at gøre noget godt, siger den ærlige og kontante sportsdirektør. 

Mange har set Brian Holm som en hård og stærk man, der har kæmpet sig op ad flere bjergsider end de fleste. 


 Den tidligere cykelrytter har deltaget i Tour de France hele syv gange. Hans karriere løb fra 1986 til 1998, hvor han primært fungerede som hjælperytter - blandet andet hos Telekom og danske AcceptCard. (Foto: All Over Press)

Brød helt sammen
Men han kan ikke fordrage, når folk forbinder hans sejr over kræften med hans cykelryttermentalitet. 

- Det er det værste vrøvl, jeg nogensinde har hørt. I virkeligheden var jeg jo verdens største tøsedreng, forklarer han om perioden inden og efter sin tarmoperation. 

Han var endda så sikker på, at han skulle dø, at han kunne bryde sammen med sin sovende søn i armene. 

- Jeg kunne sidde og sige "undskyld, undskyld, din far har fucket up, jeg ser dig ikke blive voksen", siger Brian Holm. Det var i de øjeblikke, han følte sig allermest svag. 

Sportsstjernen og familiefaderen, der havde troet, at han var udødelig, levede med frygten liggende tungt på skuldrene. Og det gik ud over hans nærmeste. 

Sort hul
Han var nemlig havnet i et sort hul af vrede, og særligt konen Christine lagde ører til meget. 


 53-årige Brian Holm blev gift med kæresten Christine Løschenkohl i april 2010. Inden da havde de fået sønnen Albert og datteren Mynte. I dag arbejder Brian som sportsdirektør for det belgiske cykelhold Etixx Quick-Step. (Foto: All Over Press)

I dag er han dog ikke sen til at erkende, at støtten fra venner og familie var guld værd. Derfor giver han også gerne et råd videre. 

- Hvis uheldet er ude, så er mit bedste råd simpelthen at få en tovholder, der hjælper en igennem. Hvis man tror, at man dør, så er det svært at bevare det forkromede overblik, så det er godt at have en, der gør notater, råder Brian Holm. 


Brian Holm kan sagtens finde på at skifte racercyklen ud med en motordreven.   - Jeg kører kun på motorcykel, når vejret er godt, røber Brian.  (Foto: Kaspar Wenstrup) 

I dag ligger frygten for at dø længere væk, og han har i stedet kastet sig ud i at hjælpe andre kræftramte. 

Blandt andet har fighteren startet foreningen "La Flamme Rouge", der hjælper kræftramte familier. 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close