
Jonas Vingegaard og Trine dropper Schweiz: – Vi bliver i Danmark

LÆS OGSÅ: Nikolaj Jacobsen lander ny aftale
For blandt andet at få flere bjerge i baghaven til Jonas Vingegaards træning, valgte han og familien at flytte basen til Ticino i den italienske del af Schweiz i 2023.
Trine Marie Hansen slog dog alligevel hurtigt fast, at det ikke var fordi, at de havde forladt Danmark fuldstændigt, da de stadig ofte ville være i Danmark.
Nu afslører Jonas Vingegaard over for BT, at eventyret om at være bosat fast i Schweiz er droppet.
- Planerne om at flytte til Schweiz er taget tilbage. Vi bliver i Danmark.
Vingegaard fortæller, at det lejede hus i Schweiz var en test for at se, om det ville fungere for familien at være bosat i alpelandet.
Men her fandt de ud af, at det var bedre at bo i Danmark.
- Og så kan jeg rejse derfra, fortæller han til mediet.
Da planen om at flytte til Schweiz blev sat i gang, talte familien da også kun tre medlemmer.
Sidenhen er tre blevet til fire, da Frida sidste efterår blev storesøster.
