Jan Magnussen og konen er jaget af Skat: Nu sælger de luksusvillaen

LÆS OGSÅ: Kevin Magnussen smider millioner
Jan Magnussens drømmehus i Roskilde kan nu blive dit.
Og hvad skal 185 kvadratmeter arkitekttegnet bolig på en 724 kvadratmeter stor grund så koste? Jo, 7.995.000 kroner, oplyser Boliga på en side oom boligsalget.
Jan og hustruen købte grunden i 2005 for 1.500.000 kroner og opførte i 2008 det nuværende hus på stedet.

Men selvom der på papiret er udsigt til en gevinst, kan den hurtig forsvinde mellem hænderne på sportsparret.
For som SE og HØR tidligere har afsløret, ligger Jan Magnussen i økonomisk krig med skattevæsenet.
Således er der udtaget udlæg for 6.744.735 kroner i hans navn, men også 1.576.137 kroner i hendes navn.
Skat har på samme måde også taget et kæmpe udlæg i hans racerbil, en Formel 3-racerbil af mærket Dallara.
SE og HØR talte tidligere med Jan Magnussen, som reagerede med tydelig rødmen, da ordet gæld blev nævnt. Han afviser helt at kommentere sin økonomiske situation.
- Det vil gøre det hele meget værre.
- Det er en privatsag og der vil komme styr på det, sagde han, inden han lukkede døren.
Du kan se flere billeder og data om boligen her.