Fik Dennis Ritter og Rolf Sørensen til at stoppe op: – Det er rørende

Dennis Ritter og Rolf Sørensen har i efterhånden en god række år lavet programmet 'Rolf og Ritter på Tour', hvor de, inden årets Tour de France går i gang, cykler dele af løbets etaper.
Denne tradition har de fortsat i år.
Et klip fra et af programmerne viser de to kommentatorer cykle op af Tour-bjerget Col d’Aspin givetvis ret så pressede på både luft og gode ben.
Pludselig får et motiv spraymalet i asfalten de to til at stoppe op.
Det er et motiv af Chris Anker Sørensen.
– Det er både rørende og glædeligt at støde på en gammel ven. Vores gode gamle kollega Chris, som desværre ikke er her mere. Og det er han så på en måde alligevel. Og det er rørende, synes jeg, siger Dennis Ritter i TV 2 Sport-programmet, hvori de begge er tydeligt berørte af situationen.
Chris Anker gik bort i september 2021 efter en trafikulykke.
Han blev 37 år.
Han efterlod en kone og to børn.
LÆS OGSÅ: Søren Reedtz mistede kollegaen Chris Anker Sørensen: – Det var et kæmpe tab
Efterfølgende blev en indsamling til familien samt organisationen Børn, Unge & Sorg sat i gang. En indsamling, der nåede et millionbeløb.
Dette års Tour de France starter lørdag den 1. juli i Bilbao i Spanien.
Her skal danske Jonas Vingegaard forsøge at genvinde løbet, som han sejrede i sidste år.
I alt er 11 danske ryttere udtaget til løbet.