Sport29. november 2022

Farmandsholdet: Her er de danske VM-fædre og mødre

Det er ikke alle danske landsholdsspillere, der har helt fri, når de ikke spiller fodbold. Her giver vi et overblik over den næste generation og kvinderne bag stjernerne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kan de vinde? Sådan er Danmarks chancer til VM
 SE og HØR

Den danske VM-skæbne skal afgøres.

Det sker, når Danmark møder Australien i den altafgørende sidste puljekamp ved VM i Qatar.

De danske drenge er pisket til sejr, og sker det ikke, er Danmark færdige ved verdensmesterskabet.

Selvom det kun er blevet til et enkelt point, er Danmark stadig favoritter til at gå videre fra puljen.

Størstedelen af de danske drenge må undvære deres bedre halvdele ved slutrunden i Qatar. Men for flere af spillerne, er det ikke kun kvinderne i deres liv, de må nøjes med på Facetime.

Flere fra den danske landsholdstrup er nemlig fædre, og selv om det på banen ikke ligefrem er til at se, så er der med garanti flere af de danske spillere, som normtalt godt kunne bruge lidt ekstra søvn.

Hele 13 spillere har børn, og nu vil vi forsøge at sætte den stærkeste danske opstilling til kampen mod Australien udelukkende med fædrene.

Men før vi kommer til spillerne og deres børnefamilier, starter vi selvfølgelig med manden, der skal styre spillerne.

Landstræner, Kasper Hjulmand

Der er styr på taktikken, når Hjulmand står bag. Og bag landstræneren er konen Vibeke, som han mødte på højskolen 1992.

De to har sammen de tre børn Marcus, Mikkel og Liva.

Og der er ikke kun tid til fodbold hos familien Hjulmand. For nylig lagde datteren Liva en video ud af hendes og landstræneren, mens de dansede på TikTok.

Målmand, Kasper Schmeichel

Den sikre sidste skanse er selvfølgelig Kasper Schmeichel.

Han er gift med konen Stine, og de har sammen de tre børn Max, Isabella og den senest ankomne Nanna Sofie.

Ikke mange kendte til den seneste graviditet, og keeperen valgte under et pressemøde at afsløre familieforøgelsen.

Apropos afsløringer. Så var der ikke mange, der kendte til den yngste datters navn, før farmand Peter Schmeichel afslørede det i sin bog.

Højre back, Daniel Wass

Han er i denne sæson vendt hjem til Brøndby IF. Det betød også, at han med konen købte nyt hus i sit gamle hood.

Men så er det godt, at der er noget familie, som står klar med støtte til ham.

Daniel Wass er gift med Mie, og de har sammen to døtre.

Venstre back, Jens Stryger Larsen

Ligesom sin backkollega har han i år skiftet klub. Stryger har forladt italienske Udinese, og han er nu at finde i tyrkiske Trabzonspor. Det forlyder dog, at han er klar på at vende hjem til Brøndby - ligesom Wass.

Det er ikke blevet til minutter ved VM endnu. Men vi mener, han er klar til bold mod Australien.

Sammen med konen Emilie kunne han tidligere i år byde deres førstefødte Holly velkommen til verden.

Midterforsvar, Andreas “AC” Christensen

Det har været noget af et år for AC. Han er skiftet til FC Barcelona, og så er der sket lidt på hjemmefronten

Han og hustruen Katrine Fogt Friis er netop blevet forældre til en lille dreng. Den fødsel betød, at han måtte se landsholdet fra fødselsstuen, da de i juni mødte Frankrig.

Herfra sad han og råbte af landsholdskollegaerne, mens kæresten var i fødsel.

Parret strålede til Fodboldfondens velgørenhedsgalla.
Parret strålede til Fodboldfondens velgørenhedsgalla.
 Thomas Laursen

Midterforsvar, Simon Kjær

En skade i låret holdt midtstopperen ude af kampen mod Frankrig. Men på redaktionen satser vi på, at Kjær er klar til kamp igen.

Til dagligt danner den danske viking par med svenske Elina Gollert Kjær, som han giftede sig med i 2017.

De to mødte hinanden på en natklub tilbage i 2009. Sammen har de sønnerne Viggo og Milas, som de bor med i den italienske modeby Milano.

Central midtbane, Mathias Jensen

Brentford-spilleren er for alvor ved at slå sig fast både på klubplan og for landsholdet, hvis han ikke allerede har gjort det.

I EM-semifinalen måtte udgå fra kampen, da han brækkede foden. Skaden var så slem, at han måtte syes akut på stadion.

Men der var med garanti trøst klar fra kæresten Victoria Strandtoft.

De har sammen datteren Papaya, og så er han netop blevet far igen for anden gang.

Central midtbane, Pierre-Emile Højbjerg

Ved siden af Mathias Jensen finder vi en vaskeægte midtbanemotor i skikkelse af dansk-franske Højbjerg.

Han er gift med Josephine Siw Højbjerg, og de er forældre til børnene Rosa og Theo.

Parret bor i London, hvor han til dagligt spiller i klubben Tottenham.

Offensiv midtbane, Christian Eriksen

Han er tilbage, og hold nu op hvor er han bare tilbage.

Efter sit hjertestop har Eriksen kæmpet sig tilbage til fodboldens absolutte top, og han er et stort aktiv for engelske Manchester United.

Eriksen er i et forhold med kæresten Sabrina Kvist Jensen.

De har sammen børnene Alfred på fire år, og så har de en datter på et år, hvis navn endnu ikke er offentliggjort.

Venstre kant og anfører, Martin Braithwaite

En skade sendte ham desværre på bænken i størstedelen af sin tid hos storklubben FC. Barcelona. Og derfra videre til naboklubben Espanyol.

Men et sted, han ikke får lov at sidde på bænken, er derhjemme.

Sammen med sin franske hustru Anne-Laure, som han faldt for under sit ophold i franske Toulouse, har de nemlig fem børn at tage sig af.

De har sammen fået børnene, Romeo, Valentino og senest Belle, og så har Anne-Laure to børn med fra et tidligere forhold.

Anne-Laure er tidligere tv-vært. Men nu er hun stoppet som vært og har i stedet fået sit eget tøjmærke.

Og med fem børn er det en selvfølge, at han skal være anfører for farmandsholdet. Sådan er det.

Højre kant, Yussuf Poulsen

Vi har allerede været så heldige at komme med helt tæt på Yussuf Poulsens privatliv.

Det skete i forbindelse med TV 2-programmet “Kærester med landsholdet”, hvor vi fulgte ham og i særdeleshed kvinden i hans liv, Maria Duus.

De har sammen sønnen Shihe, og så er det netop kommet frem, at parret venter endnu en.

Yussuf Poulsen gik på knæ i 2019, og han fik sit ja!

Angriber, Andreas Cornelius

Der er sket ting og sager i familien de seneste år. Nu er Tyrkiet skiftede i med Danmark og FCK.

Han bombede sidste sæson kasser ind efter behag i tyrkiske Trabzonspor, og så fik sammen med Anna fået barnet Hugo.

Og der var i den grad fart på i døgnene, hvor fødslen fandt sted. Fredag aften fødte hun, og lørdag blev han fløjet til en vigtig udebanekamp i Tyrkiet.

Udskifter, Christian Nørgaard

Det var på ingen måde sikkert, at han kom med til VM for Danmark. Et sandt kapløb mod uret var nemlig, hvad Nørgaard har været ude i de seneste måneder.

Heldigvis for Danmark er han klar til at spille igen. Men da vi skal frem ud over stepperne og kontrollere kampen, har vi valgt Mathias Jensen i starteren i stedet for "Nør".

Når vi forhåbentlig er foran 3-0, skal han selvfølgelig ind og sikre sejren.

Den tidligere Brøndby-spiller er gift med Josefine, og de har sammen sønnen Elliot, som netop er fyldt to år.

De to blev gift i juli sidste år.

Udskifter, Thomas Delaney

“Thomas Delaney – han har noget lækkert hår – Thomas Delaney – han scorer fjendens skår”

Sådan sang FCK-fansene ofte, og de havde ret i det hele.

For ja, Delaney har en fremragende hårpragt. Men han har på en måde også scoret fjendens skår.

I slutningen af 2019 blev han nemlig gift med sin kone Michelle, som er datter af den tidligere Brøndby-træner Henrik Jensen.

De fik sammen en lille dreng i 2021.

Desværre måtte han forlade VM med en skade. Men vi glemmer ham ikke!

Opstillingen er klar

Kasper Hjulmand er en sand mester i skifte mellem de forskellige opstillinger.

Men til Farmandsholdet har vi altså valgt en solid 4-3-3-opstilling til ham.

Og det er nu et ret imponerede farmandshold, som de danske fædre kan præstere.

Det kunne godt fastholde den danske befolknings fodboldfeber!

4-3-3 eller 4-2-3-1 om man vil. Du napper den bare Hjulmand!
4-3-3 eller 4-2-3-1 om man vil. Du napper den bare Hjulmand!
 Foto: Buildlineup.com

Danmarks VM-skæbne bliver afgjort onsdag klokken

Sponsoreret indhold