Kendte1. juni 2022

Yussuf Poulsen afslører: Skal være far igen

Landsholdsstjernen bliver snart far til to
Yussuf Poulsen og Maria Duus
Her er Yussuf Poulsen fotograferet med sin bedre halvdel Maria Duus tilbage i 2019, hvor hun ventede deres første barn.
 Foto: Thomas Laursen

Tre bliver snart til fire hjemme hos landsholdsstjernen Yussuf Poulsen.

Hans bedre halvdel Maria Duus er gravid med parrets andet barn. Det bekræfter den 27-årige fodboldspiller over for SE og HØR, da vi her til formiddag møder ham i landsholdslejren i Helsingør.

Parret har i forvejen sønnen Shihe, der kom til verden 20. september 2019, og nu skal de altså atter til at vænne sig til babygråd og bleskift.

– Jeg har fået at vide at det at gå fra én til to, det ændrer tingene, lad mig sige det sådan, og det må vi så se, når vi er så langt, fortæller RB Leipzig-spilleren om familieforøgelsen.

Yussuf Poulsen afslører desuden over for SE og HØR, at Maria Duus, som han friede til i sommeren 2019, er sat til at føde om halvanden måned, og at de denne gang venter en pige.

Det bliver altså en lille sommerbaby, parret og deres søn kan se frem til.

Sponsoreret indhold