Sport22. marts 2023

Den danske sportsstjerne Michael Valgren Hundahl køber jysk luksushus

Har sammen med konen smidt over seks millioner kroner – men parret bor officielt fortsat i Monaco
Michael Valgren Hundahl og resten af familien får riiiiigeligt med plads i og ved deres kommende hus i Thisted.
Michael Valgren Hundahl og resten af familien får riiiiigeligt med plads i og ved deres kommende hus i Thisted.
 Fotocollage: Ritzau Scanpix/Skråfoto

LÆS OGSÅ: Cykelrytteren Casper Phillip Pedersen køber lækker lejlighed med sin forlovede

Thisted kan noget helt særligt. I hvert fald hvis man hedder Michael Valgren Hundahl og er en af Danmarks bedst kendte cykelryttere.

For sammen med konen, Sissel, 30, har den 31-årige sportsstjerne netop smidt 6.250.000 kroner for et luksushus i den jysk by, afslører friske data fra Tinglysningen.

Huset, der ligger med direkte udsigt til vandet, overtager parret om blot tre dage.

Her får de adgang til en 223 kvadratmeter stor bolig bygget i 2009 på en 1382 kvadratmeter stor grund.

Ejendommen har også en kælder på 66 kvadratmeter og inkluderer et 71 kvadratmeter overdækket areal, viser data fra BBR-registeret.

Michael og Sissel kender allerede Thisted og omegn godt. Han er nemlig vokset op i Østerild lige uden for byen.

Og så har de siden 2020 ejet et sommerhus i Klitmøller Huse tæt på Thisted, som de betalte 1.995.000 kroner for. Sommerhuset ejer de fortsat.

Spørgsmålet er nu, om Michael Valgren Hundahl er på vej tilbage til Danmark.

Han og Sissel – og deres to mindreårige børn – bor nemlig i dag officielt i skatteparadiset Monaco, som de udrejste til i 2018.

Mange cykelryttere har valgt også at slå teltpælene ned i Monaco, da det lille land tilbyder nogle rigtig gode træningsmuligheder for professionelle cykelryttere med bjergene lige i baghaven.

Michael Valgren, der til dagligt kører for EF Education-EasyPost, styrtede i maj 2022 voldsomt i de franske etapeløb La Route d'Occitainie, hvor hans hofte gik af led, beskadigede knæet og pådrog sig et bækkenbrud.

Siden har han kæmpet en hård kamp for at komme tilbage på cyklen og i form, og Valgren har også selv afsløret, at han var i tvivl om det nogensinde ville komme til at ske.

Tidligere på måneden kom han dog med positive ord, hvor han fortalte, at formen er på vej tilbage, og at han håber at køre cykelløb i gen i den nærmeste fremtid.

SE og HØR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra parret om deres planer.

Sponsoreret indhold