Sport15 timer siden (opd. 15 timer siden)

Bettina Palle husker tilbage på Mogens Palles sidste tid: – Jeg følte, at jeg var ved at dø

I foråret 2022 jonglerede Bettina Palle mellem at passe på Mogens Palle og samtidig arrangere hans afskedsstævne. En tid hun husker som meget hård
Den nu afdøde boksepromotoer Mogens Palle endte med at at blive mere anerkendt i udlandet end i Danmark. Og det ærgrer hans datter, Bettina, som også kommer ind på et helt særligt afskedsstævne for faren.
 Video: SE og HØR

Men i 2021 havde lægerne fundet tumorer på begge hans lunger.

I løbet af Mogens Palles sidste tid tog datteren Bettina Palle mere og mere over i boksefirmaet, og hun husker da også særligt tilbage på et stævne i april 2022.

Både den sidste tid og det sidste farvel tog mange kræfter hos Bettina Palle.
Både den sidste tid og det sidste farvel tog mange kræfter hos Bettina Palle.
 Foto: Martin Høien

Det fortæller hun i ”Af Banen”.

- Jeg lavede hans afskedsstævne i april 2022, og det var meningen, at det skulle være punktummet.

- Han var stadigvæk på toppen. Det var godt nok mig, der lavede løbearbejdet.

- Det var hårdt. Alt var mærkeligt, fordi der havde været corona, og dem jeg plejede at kunne trække på, lavede noget andet. Jeg følte faktisk, at jeg var ved at dø under det stævne.

- Så det var noget med at tage et skridt ad gangen og en dag ad gangen, for samtidig passede jeg også på min far, som var meget syg.

Bettina Palle husker tilbage på Mogens Palles afskedsstævne, som ekstremt hårdt. For samtidig med, at hun skulle passe sin meget syge far, skulle hun klare hele løbearbejdet selv.
Bettina Palle husker tilbage på Mogens Palles afskedsstævne, som ekstremt hårdt. For samtidig med, at hun skulle passe sin meget syge far, skulle hun klare hele løbearbejdet selv.
 Foto: Søren Jul Lamberth

På trods af, at Bettina Palle to år forinden havde mistet sin mor, og nu passede på sin syge far, kom hun helskindet igennem.

- Og vi ender med at have en verdensmester, en europamester og en ungdomsverdensmesterskaber.

Efter Mogens Palles død, har flere af de helt store både mandlige og kvindelige danske boksestjerner gennem tiden, som Brian Nielsen, Jimmi Bredahl og Sarah Mahfoud sagt det samme.

Brian Nielsen (t.v.) var med til at bære kisten ud.
Brian Nielsen (t.v.) var med til at bære kisten ud.
 Foto: Martin Høien

Mogens Palles betydning for dansk boksning og for deres karriere kan – og må – ikke undervurderes.

Alligevel sidder Bettina Palle tilbage med en følelse af, at Mogens Palles præstationer ikke er blevet anerkendt nok herhjemme.

- Nej, det synes jeg måske ikke (at Mogens Palle fik nok credit, imens han levede, red.). Han er mere anerkendt i udlandet, end han er i Danmark.

Ingen er vist her i tvivl om, hvem der blev sagt farvel til.
Ingen er vist her i tvivl om, hvem der blev sagt farvel til.
 Foto: Martin Høien

Du kan høre hele "Af Banen"-afsnittet med Bettina Palle herunder.

Sponsoreret indhold