Jeanette Ottesen bekræfter: Vi er gået fra hinanden

LÆS OGSÅ: Shitstorm har haft store konsekvenser for Jeanette Ottesen: - Jeg har fået angst
Jeanette Ottesen (37) svømmer på ny alene i bassinet.
Det er nemlig slut med at plaske rundt med partneren Christian Wahlgreen.
Parret er gået fra hinanden. Det bekræfter hun over for SE og HØR.
I foråret flyttede hun adresse, og tidligere på ugen kunne man i en story på Instagram se, at den tidligere svømmestjerne og "Spillet"-deltager var på udkig efter en lejlighed.
Nu bekræfter hun så, at det skyldes et forlist forhold.
- Vi er gået fra hinanden. Jeg har ikke yderligere kommentarer til det lige nu, lyder det fra den femdobbelte OL-deltager til SE og HØR.

Parret fandt sammen i 2023 godt et halvt år efter Ottesens hårde skilsmisse med eksmanden Marco Loughran, der blandt andet skete på grund af utroskab.
I foråret fortalte "Spillet"-deltageren til SE og HØR, at parret ikke ville ville udelukke et fremtidigt bryllup, men at børn i hvert fald ikke var en del af fremtidsplanerne.
Nu er hverken bryllup eller børn en del af menuen længere.