Afsløring: Brian Holm gemte stor beholdning af kanyler i sit hjem

SENESTE: Her er Brian Holms svar efter episoden

LÆS OGSÅ: Brian Holm talte ikke med sin storebror i 30 år

Det var en potentiel skandale af cykelhistoriske dimensioner, der væltede ud af skabet, da Brian Holm i august 1998 åbnede et overskab i sin lejlighed på Frederiksberg.

Den allerede dengang højt profillerede cykelrytter måtte med en fotograf og nærværende journalist fra SE og HØR som vidner bruge begge hænder for at hindre, at en stor gennemsigtig plastikpose fyldt med kanyler drattede ned i hovedet på ham.

Hvor mange kanyler, der var i posen, er svært at vurdere, men der var rigeligt til et helt liv for de fleste, og posen, der var på størrelse med dem, som man bruger til haveaffald, var stor nok til at volde Brian Holm en del besvær, da han forsøgte at skubbe den tilbage i overskabet.

- Det her så I ikke, lød det formanende fra Brian Holm, idet han med armene oppe og med håndfladerne mod posen febrilsk kiggede sig over højre skulder, hvor hans blik ramte SE og HØRs journalist og fotograf.

Fotografen og undertegnede så på hinanden for ligesom at få bekræftet, at "du så det også - den var sgu god nok".

Det lykkedes Brian at få kanylerne tilbage i skabet samt at få lågen lukket. Cykelhelten fik varmen.

Plastsprøjterne blev resten af besøget "elefanten i rummet" - stiltiende accepterede SE og HØRs udsendte Brian Holms opfordring til "ikke at have set noget".

Mens vi talte med Brian Holm om det, vi var kommet for - at han skulle være sportschef for det danske cykelhold Team Acceptcard, der delvist var sponsoreret af SE og HØR, orienterede vi os diskret i entreen og resten af lejligheden for at afsløre skjulte kameralinser - for følelsen af, at vi var med i et afsnit af "Skjult kamera", kunne vi ikke ryste af os.

Der var tilsyneladende ingen kameralinser i lejligheden.

Årsagen til at Brian Holm åbnede overskabet var, at han ledte efter en vandkande, så han kunne vande blomsterne - en af hans huslige pligter, mens kæresten var bortrejst - så SE og HØR kunne få et vandingsmotiv til reportagen.

I bilen på vej tilbage til redaktionen hang dilemmaerne i luften.

Doping i cykelsporten var på det tidspunkt det store samtaleemne, men der var ingen cykelryttere, som ville først i køen for at bekende deres syndere og samtidig smadre karrieren. Der skulle gå yderligere ni år før Bjarne Riis ville stå frem med ordene: - Jeg har taget epo.

Hvem ville tro på SE og HØR, hvis Brian Holm benægtede?

Vi havde ikke fået noget foto af Brian med posen fyldt med kanyler - altså ingen dokumentation.

Og havde vi ved at forholde os passive, forpligtet os til at holde tæt, da Brian Holm i sit eget hjem udbrød: "Det her så I ikke"?

Risikoen for at to medarbejdere på Danmarks største ugeblad ville blive totalt ydmyget og latterliggjort, hvis det viste sig at være en fælde i "Skjult kamera" var også en faktor.

Enden på det hele blev, at artiklen kom til at hedde "Storvask" - ikke et ord om doping og kanyler i teksten.

Brian Holm må have været en lettet mand.

I sin seneste bog "Brian fra Amager" har Brian Holm ikke episoden med SE og HØR med, så derfor kommer den her - med 27 års forsinkelse og længe efter Brian, Skibby, Riis, Rolf og Hamburger har erkendt, at de dopede sig som aktive cykelryttere.

Bedre sent end aldrig.