Sofie Linde er tilbage: Jeg glæder mig

Sofie Linde og Joakim Ingversen (billeder af dem sammen)

Efter blot to uger på barsel er Sofie Linde tilbage som vært på "X Factor". 

Lindes værtstjans tog hendes mand Joakim Ingversen sig af, mens hun gik derhjemme og passede datteren Trine.

Og Sofie Linde glæder sig til igen at kunne byde velkommen til Danmarks største sangkonkurrence.

- Jeg glæder mig som en gal til gensynet med deltagerne og ikke mindst de tre dejlige dommere, siger hun før aftenens liveshow, som er den tredje i denne sæson.

Trine bliver passet

Mens Sofie Linde styrer slagets gang i "X Factor", skal Joakim Ingversen tilbage og være vært på "Ultra Factor", som bliver sendt i pausen og efter det store show.

Med mor og far på arbejde, så bliver parrets datter Trine passet af en fuldtidsbørnepasser.

Så hun er i trygge hænder, når mor og far skal passe deres arbejde og tjene penge til babymos og bleer.

Kampdagstema

Temaet for aftenens liveshow er "Girl power", som selvfølgelig er i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, som var i går den 8. marts.

Her kan du læse, hvad deltagerne skal synge i aften.

Og det er et tema, som dagens "comeback-kid" Sofie Linde ser frem til.

- Jeg har glædet mig rigtig meget til aftenens tema girl power. Jeg synes ikke selv, at der er noget bedre tema at vende tilbage til end netop dét, som nybagt mor, fortæller den altid smilende Sofie.

Du kan se en masse skønne billeder af Sofie Linde og Joakim Ingversen i galleriet:

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close