Sofie Linde deler nuttet video af baby-Trine

Sofie Linde

Sofie Linde

(Foto: Peter Grosen)

Der bliver hygget i det lille hjem hos Sofie Linde og Joakim Ingversen, hvor datteren Trine for nyligt meldte sin ankomst.

Mens farmand Joakim har travlt med at passe Sofies job som vært på "X Factor", mens hun kommer til hægterne efter fødslen, så sørger mor for, at lille Trine ikke mangler noget som helst.

I en ny video på Instagram viser Sofie Linde i en video en meget træt Trine, mens tonerne af "Rock Nalles" ørehænger "Jeg kan lide store babser" formår at holde hende vågen.

Se videoen her:

- Så har mælkejunkien fået sit fix. Store baber, ny ble, søvn - REPEAT, skriver Sofie Linde til den ekstremt nuttede video, der bliver mødt af en storm af søde kommentarer om lille, søde Trine.

Hård fødsel

Selv om alt kan virke som lutter nuttede babybilleder og hygge for Sofie Linde, så er det altså ikke sådan, virkeligheden er.

- En fødsel er ikke for tøsedrenge, men både Trille, Joakim og undertegnede madkasse har det rigtig godt, skriver hun med sin vanlige humor til et billede på Instagram.

Med sine over 300 tusinde følgere på det sociale medie, er Sofie Linde en af de mest populære danskere. Og hendes mange følgere har da også været flittige til at skrive lykønskninger til både hende, Joakim og selvfølgelig lille Trine.

- Tak, for alle jeres søde beskeder og hilsner. Jeg er oprigtigt rørt over hvor mange der har givet sig tid til at ønske os tillykke, skriver hun som en hilsen til hendes mange fans.

Joakim Ingversen kunne forleden fortælle, hvordan det går med hans kone Sofie og datteren Trine, som han naturligvis savnede under fredags første udgave af "X Factor" liveshows.

Joakim tog tjansen

Da "X Factor" i fredags viste årets første liveshow, var det uden Sofie Linde på scenen, som ikke var blevet klar til at lede det populære fredagsbrag sikkert i land efter sin fødsel.

I stedet trådte hendes mand Joakim Ingversen til og tog tjansen som vært på "X Factor".

- Det var helt vildt fedt, og jeg var helt vildt nervøs, fortalte Joakim Ingversen efter showet, da nerverne havde lagt sig.

Selv om det var svært for Joakim at skjule sin begejstring for hans nye job, så er han godt klar over, at han det på lånt tid.

- Det har jo været min kones job, og det synes jeg, at hun gør fremragende. Men selvfølgelig havde jeg glædet mig til at stå der. Det er jo helt vildt at lave det, fortæller Joakim.

Det vides endnu ikke, hvornår Sofie Linde vender tilbage som vært på "X Factor", men indtil er Joakim Ingversen klar til at agere vikar for hans kone.

Sofie Linde og Joakim Ingversen (billeder af dem sammen)

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close