Det skal de synge i ”X Factors” semifinale

Foto: Mikael Rieck

På fredag skal de håbefulde deltagere ikke forsøge at imponere dommere og danskere med én, men hele to sange.

De fire tilbageværende deltagere i talentprogrammet skal nemlig på scenen to gange i fredagens semifinale.

Rasmus, Jamie Talbot, Sigmund og Place on Earth skal både synge en sang, de tidligere har sunget i deres ”X Factor”-forløb, og så skal de synge en sang, hvor de bliver akkompagneret af nogle helt særlige gæster på scenen.

Rasmus skal igen forsøge at imponere Blachman, Sanne og Remee med den sang, som han valgte til sin audition. I seminalen vil han igen synge britiske Labrinths kæmpehit 'Jealous'. Sang nummer to bliver 'Cracked' af den amerikanske a cappella-gruppe Pentatonix – og her får Rasmus hjælp fra ingen ringere end Safri Duo.

Jamie Talbot imonerede både dommere og publikum, da han under sin 5 Chair Challenge leverede en overbevisende udgave af Harry Styles' solohit 'Sign of the Times'. Fredag vil han forsøge at gøre det igen, når han optræder med sangen én gang til. Sang nummer to bliver for hans vedkommende James Taylors vuggevise 'You Can Close Your Eyes' fra 1971.

Den stille sang synger han som duet med Marie Uhre, der er den faste sangerinde i The X Orchestra.

Sigmund skal igen forsøge at imponere Blachman, Sanne og Remee med den sang, som han valgte til sin audition. I semifinalen fredag aften giver han sig i kast med Ariana Grandes hit 'Side to Side'. Nummer to sang for Sigmund bliver den danske sanger og rapper Skinz' seneste hit 'Malibu', og med på scenen kommer ingen ringere end Skinz selv.

Place on Earth vil i semifinalen genoplive den sang, som de optrådte med på bootcamp, da de første gang stod på scenen sammen. De skal således synge 'Nightcall' af Kavinsky feat. Lovefoxxx igen. Til sang nummer to skal Place on Earth sammen med Dorth Chrysler Earth fremføre nummeret 'UFO' af den amerikanske indiefolk-duo Rue Royale.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close