X Factor22. marts 2019

Ærlig Sofie Linde: Derfor gik det galt

Sofie Linde virkede ved siden af sig i sidste uges liveshow. Den rutinerede vært havde svært ved at kapere de grædende børn

Sofie Linde er en af Danmarks mest rutinerede underholdningsværter, men sidste fredags virkede den 29-årige mor ved siden af sig selv.

Den tidligere Ramasjang-vært gik i stå flere gange, hvilket ellers ikke ligner værten.

Selvom Sofie har været vært på "X Factor" over flere sæsoner, så blev det alligevel for meget for hende, da både ECHO-pigerne og Gina Michaells datter græd i programmet.

- Der var børn, der græd i dag, og det kan jeg ikke rumme. Det kan jeg ikke, lød det fra Sofie Linde i presserummet efter showet.

Sidste år blev Sofie mor til Trine, som hun fik sammen med sin mand, Joakim Ingversen.

Især rollen som mor, er ifølge Linde grunden til, at hun er blevet så rørstrømsk.

- Jeg er blevet mor. Jeg er blevet blød, og Ginas datter sad og græd. Jeg var bare totalt berørt af det, fortalte Linde.

Sofie Linde har været vært på "X Factor" siden 2016.

Og selvom hun kender reglerne i programmet, så er kan det stadig være svært at sige farvel til en deltager.

- Jeg er bare et menneske. Den her del af konkurrencen er noget særligt. Jeg har ikke lyst til, at der nogen, der skal hjem, forsatte Sofie.

"X Factor" bliver sendt hver fredag klokken 20.00 på TV2.

Sponsoreret indhold