X Factor9. marts 2019

Blachman er vred: ”X Factor” er klippet for hårdt

TV2 og dommeren har allerede været oppe at toppes flere gange, for ingen skal bestemme over Thomas Blachman.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thomas_blachman_5.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

TV2 og Thomas Blachman er en ny kombination, der lige skal falde i hak.

Og her i startfasen har der været et par bump på vejen.

Først og fremmest var ”X Factor”-dommeren på ingen måde tilfreds med, at han ikke selv måtte bestemme, hvilke af hans bootcampdeltagere der skulle videre til liveshows.

I sidste uges SE og HØR kunne man læse om Blachmans frustrationer over deltageren Frank, som blev sorteret fra af TV2.

Noget, som kanalen indrømmede.

– ”X Factor” og særligt deltagelsen i liveshows er et meget krævende forløb, og vi har pligt til at passe godt på vores deltagere.

– Derfor har vi blandt andet en psykolog tilknyttet, der løbende laver en faglig vurdering af deltagerne, og den vurdering lytter vi selvfølgelig til og rådgiver ud fra.

Hensynet til deltagerne vejer altid tungest – også i denne sammenhæng, lød det fra TV2’s underholdningsredaktør Dorte Borregaard.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frank_fra_x_factor.jpg
 (Foto: Blu/TV2)

Thomas understreger, at han ikke ved, om Frank var gået videre, men at det var princippet i, at andre bestemte, der gjorde dommeren sur. (Foto: Blu/TV2)

Den 55-årige dommer er ikke begejstret for den beslutning.

– Jeg gør bare opmærksom på, at det ikke er altid, at man bestemmer alting selv. Men jeg skriver intet sted, at jeg ville have valgt Frank eller ej.

– Det er mere princippet.

Jeg har respekt for psykologer – fint nok, men det er ikke ofte, jeg har oplevet, at de (deltagerne, red.) kommer så langt, uddyber Thomas til SE og HØR om den opdatering på Facebook, hvor han italesatte sin utilfredshed.

– Det har ikke mere med mig at gøre – andet end at jeg påpeger det, for det er aldrig rart at blive fortalt, hvad man skal gøre, og samtidig signalere, at man har et frit valg. Det gider jeg sgu ikke.

– Blev du gal?

– Jeg synes måske bare, at Frank skulle vide det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_blachman_andrea_gina_og_kristian.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

”X Factor”-dommeren og hans tre udvalgte. – Gina er en dygtig sangerinde. Andrea er akademiker, og de har altid haft en lidt hård gang på jord. Kristian er helt sin egen. (Foto: Peter Grosen)

– Jeg gætter på, du ikke er sådan en, der kan lide at blive fortalt, hvad du skal gøre?

– Nej, det kan jeg ikke lide ...

Det er ikke sket i Danmarks Radio, hvor en deltager er kommet så langt.

For lidt Blachman

I løbet af de forproducerede programmer så seerne ifølge dommeren selv ikke meget til Thomas Blachman.

– Jeg synes, der bliver klippet lidt vel meget.

– Der er programmer, hvor jeg stort set ikke var med, og det synes jeg er lige at strække den. Det er for hårdt for seerne.

Men hvad kan jeg gøre? Det er jo klippet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_blachman2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

I mange år har han været tilknyttet DR, men nu hersker Blachman på den konkurrerende kanal. – Jeg har ikke set så mange af programmerne, men jeg glæder mig til, det bliver live, for så bliver der ikke redigeret i det. Jeg synes, de har klippet programmerne meget hårdt. (Foto: Peter Grosen)

– Derfor glæder jeg mig til live-programmerne, erkender ”X Factor”-guruen, der kommer med endnu en stikpille til sin nye arbejdsgiver TV2:

– Jeg synes altid, programmet har haft en vis energi, fordi der gerne må blive sagt ting, der kan skabe nogle situationer, som man kan tænke over.

- De skal passe lidt på, men de har jo de seertal, de skal have.

- Men for mig har det aldrig handlet om seertal.

Sponsoreret indhold