Reality10. marts 2017

"Wallemontana" vender tilbage til skærmen

Valdemar "Montana" Jensen fortæller til SE og HØR, at han er i fuld gang med at lave nye TV-programmer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vakde.jpg
 Foto: TV3

Valdemar Jensen blev kendt som "Wallemontana" i DR3's program "Drengene på Kanten".
Den 26-årige Valdemar gjorde sig bemærket i programmet med sin noget anderledes "gangster"-karakter.

I programmerne fulgte man "Wallemontana", og hans liv som "rapper" i Nakskov. Valdemar kæmpede med både økonomien og damerne, men nu skulle skuden være vendt for reality-stjernen.
Hans personlighed har nemlig skaffet ham en plads i den farverige realitybranche, og han har siden "Drengene på Kanten" været med i "Dagens Mand" og præsenteret en award ved "Reality Awards 2017".

Og kærligheden har han også fundet. Valdemar har nemlig ifølge ham selv fundet sin eneste ene i kæresten Sine.

Men Valdemar er ikke færdig med at forarge og charmere på TV.
"Wallemontana" afslører overfor SE og HØR, at der er nye tv-programmer på tegnebrættet med den unge "gangster".

- Det er stadig underholdning, men det er samtidig seriøst, men det vil blive sjovt, siger Valdemar.

Han afviser dog, at der skulle være tale om en anden sæson af "Drengene på Kanten"

- Jeg har sagt nej til at lave en sæson to. Jeg lavede en sæson et, fordi jeg vidste, at det ville blive en succes, og det var det.

Hvilke programmer der er tale om, og hvor det bliver sendt, kan "Wallemontana" ikke afsløre endnu, men mon ikke det bliver ret underholdende.

Sponsoreret indhold