Video: Signe Lindkvist i tårer over smukke Oliver Bjerrehuus

Det er blevet finaletid i "Zulus store dragdyst", hvor fem kendismænd er blevet udfordret til at tage dametøj på og gennemgå en række discipliner fra drag-verdenen.

En af dem er modellen Oliver Bjerrehuus, der har fået alter egoet Bente Bitchslap af din dragmor, Betty Bitchslap.

I den afgørende finale træder Bjerrehuus op på scenen i en drøm af en lyserød tylkjole og går langsomt, men sikkert frem og tilbage og viser sig frem uden at vakle i stilletterne.

Det bliver for meget af det gode for værten på "Zulus store dragdyst", Signe Lindkvist, som lader tårerne få frit løb ved synet af den smukke Oliver Bjerrehuus...vi mener Bente Bitchslap i candyflosskjolen.

Oliver Bjerrehuus og Betty Bitchslap i "Zulus store dragdyst". Foto: Sille Serup

Se klippet, hvor Oliver Bjerrehuus' præstation får tårerne til at pible frem hos en rørt Signe Lindkvist, i videoen øverst i denne artikel.

Andet og sidste afsnit med finalen i "Zulus store dragdyst" bliver vist i aften kl. 20.50 eller allerede nu på TV 2 Play.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close