Signe Lindkvist: Det hele er løgn

Du kan ikke stole på noget som helst af det, Signe Lindkvist og Iben Hjejle fortæller i deres podcast \

Du kan ikke stole på noget som helst af det, Signe Lindkvist og Iben Hjejle fortæller i deres podcast "Sitter", som der er lavet over 100 episoder af.

(Foto: Dan Mariegaard)

TIP OS: Kender du mere til historien? Del din viden i en mail til bb@sh.dk - fortrolighed gives, hvis det ønskes

- Det er en storm i et glas vand.

Sådan siger Signe Lindkvist, da SE og HØR torsdag eftermiddag får fat i hende for at tale om den udmelding, hun kommer med i seneste afsnit af sin og Iben Hjejles podcast, "Sitter".

I afsnittet, der er det 134. i rækken og bærer titlen "Bautasten og Coronasnyd", fortæller tv-værten, at hun forleden snød sig ind til et arrangement ved at vise et forfalsket coronapas i indgangen.

Alt, hvad Signe Lindkvist og Iben Hjejle siger i podcasten, er løgn, fortæller hun. Foto: Peter Grossen

Men nu afslører Lindkvist, at historien er det pure opspind.

- Alt, hvad vi siger i den podcast, det er vrøvl og pjat.

- Det er løgn og latin. Vi fjoller fra ende til anden, indrømmer Signe Lindkvist over for SE og HØR.

Tv-værten forklarer, at hun derfor slet ikke har været til det omtalte arrangement, og at historien blot er en dramatisk måde at sætte fokus på det faktum, hun er blevet præsenteret for af nogle unge mennesker: At coronapasset har en skrifttype, der ligner Instagrams.

- Det er jo helt absurd, og det har vi grinet af og ærgret os over.

- Det er skørt og utjekket at bruge samme font som en app, de unge mennesker bruger fire timer på om dagen, siger Signe Lindkvist.

- Det var bare en sjov og dramatisk måde at sige det på.

Tv-værten fortæller videre, at hun har fået første stik, og ja, det er over 14 dage siden. At det betyder, at hun allerede har et coronapas, var hun ikke vidende om.

- Det er længe siden, jeg har brugt coronapas, jeg er først lige begyndt på arbejde igen, og jeg har ikke brugt det, siden jeg tog på ferie til Frankrig, siger Signe Lindkvist og forsikrer, at hun ikke vil udsætte andre for smittefare.

- Jeg er jo mor. Jeg er voksen og ansvarlig - og jeg er pissebange for corona.

- Mine tre unger har haft det, og jeg har selvisoleret mange gange. Jeg tager det sindssygt alvorligt, fortæller hun.

TIP OS: Kender du mere til historien? Del din viden i en mail til bb@sh.dk - fortrolighed gives, hvis det ønskes

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close