Reality2. august 2022

Trist melding fra Kia Sødergreen: Indlagt igen

Det lod ellers til at gå den rette vej for den tidligere “Kongerne”-stjerne Kia Sødergreen, men nu er hun blevet indlagt igen
Kia Sødergreen
Kia Sødergreen afslører, at hun er blevet indlagt igen.
 (Foto: Peter Grosen)

I april kunne Kia Sødergreen dele, hvordan hun igen kunne mærke smilet på sine læber med udsigten til, at hun skulle udskrives.

Det skete, efter hun i februar blev idømt en behandlingsdom på fem år, mens hun kort efter kunne fortælle, at dommen ikke betød, hun skulle være indlagt alle årene, men i stedet bare dukke op til samtaler ind imellem.

Men nu viser det sig, at hun kort efter blev indlagt igen.

Det har hun delt på sin Instagram-profil, mens hun også bekræfter det overfor SE og HØR.

– Ja, jeg er indlagt igen, og jeg har været her ca. et par måneder. Men jeg skal forhåbentlig ikke være her ret længe, skriver hun videre.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Hun ved dog ikke mere præcist om, hvad hendes udsigt er til at blive udskrevet fra stedet, og hun har det generelt rigtig svært for tiden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kia_og_walid_-_dan_mariegaard.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Især fylder savnet til sønnen Marcus, som hun har sammen med sin “Kongerne”-kollega Walid Bechara, der kom til verden i september 2017.

– Jeg har det lidt svært. Det er hårdt, at jeg ikke bare kan tage til Jylland og besøge Walle og Marcus, skriver hun.

Svære år

Allerede tre uger efter, Kia fødte sønnen Marcus måtte hun lade sig indlægge. Først lød det, at hun var blevet ramt af en fødselsdepression, mens hun sidste år kunne afsløre, at det ikke helt var tilfældet.

– Jeg lider af sygdommen paranoid skizofreni, angst og til tider svær OCD, lød det blandt andet fra hende.

Indlæggelsen blev derfor også kun den første en række af mange.

I 2019 valgte Walid, som hun dengang fortsat var kærester med, at flytte tilbage til Jylland sammen med deres søn, mens hun i september året efter trist kunne fortælle, at de to nu var gået hver til sit.

Walid og Marcus bor derfor stadig i Jylland, men mens hun er indlagt, har hun ikke mulighed for at rejse derhen for at besøge dem.

Sponsoreret indhold