Reality12. februar 2021

Kia fortæller alt i ny bog: Nu afslører hun sin diagnose

Hun har været et kendt ansigt i mere end 10 år, og vi har både set hende boltre sig på lagnerne og dele uundværlige sprogblomster. Men hun har aldrig lukket offentligheden helt tæt på - det gør hun nu i sin nye bog ”Bag facaden”, der udkommer i dag, fredag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De sidste tre år har været særligt svære for den tidligere realitydeltager Kia Sødergreen.

For efter hun i september 2017 fødte sønnen Marcus, blev hun indlagt med begrundelsen, at hun var blevet ramt af en fødselsdepression.

Eller det var i hvert fald den version, som den i dag 30-årige ”Kongerne”-deltager valgte at dele med sine mere end 30.000 følgere.

Men nu fortæller hun hele sandheden om indlæggelsen og hendes liv, der allerede fra en tidlig alder har været fyldt med psykiske diagnoser.

Det sker i hendes nye bog ”Bag facaden”, der udkommer fredag.

- Nu er tiden kommet. Jeg har ventet alt for længe. Nu letter jeg mit hjerte for den hemmelighed, som kun min familie og tætteste venner har kendt, skriver hun i bogen og fortsætter:

- Jeg lider af sygdommen paranoid skizofreni, angst og til tider svær OCD.

Og de symptomer, hun havde lært at holde hen, kom alle væltende, da lille Marcus kom til verden.

Hun fik blandt andet tanker om at gøre skader på sin lille søn og måtte tvangsindlægges.

Kia blev første gang præsenteret for diagnosen skizofreni, da hun var blot 16 år gammel. Lige siden har hun kæmpet med både at færdiggøre sin uddannelse som sygeplejerske, at holde sine psykiske lidelser hemmelige og at klare livet som mor.

Det sidste blev dog for meget for Kia, der i bogen afslører, at hun den dag i dag endnu ikke har delt en stund alene med sin nu treårige søn Marcus, som hun har sammen med Walid "Walle" Bechara.

Et turbulent forhold

Kia Sødergreen mødte Walid ”Knaldperlen” Bechara under optagelserne til realityprogrammet ”Kongerne helt til hest” i 2014.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kia_og_walid_-_mikael_rieck.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Parret var smaskforelskede, men i september sidste år valgte de at stoppe forholdet. Foto: Mikael Rieck

De to faldt hurtigt for hinanden, og de er et af de par i realityverdenen, der har været sammen i længst tid.

Men i september måned braste forholdet, da de to besluttede at gå hver til sit.

- Selv om jeg sidder med grædende øjne lige nu, så gør jeg det for Walles skyld. Men vi elsker stadig hinanden lige så højt, fortalte hun til SE og HØR efterfølgende.

I bogen understreger hun ligeledes, at det var med tårer i øjnene og i håbet om ”måske at finde sammen igen, når jeg er på toppen og kan håndtere at være mor”.

Sponsoreret indhold