Reality14. marts 2023

Tobias Fribergs nye kæreste Josefine overrasker: Er med i ny sæson af “Kærlighed hvor kragerne vender”

For få dage siden sprang Tobias Friberg og Josefine Lindgaard ud som par, og nu er hun aktuel i ny sæson af datingserien “Kærlighed hvor kragerne vender
Josefine prøver lige nu på tv at finde kærligheden på Vestsjælland. Sagen er bare den, at hun i virkeligheden danner par med "Paradise Hotel"-fyren Tobias Friberg.
Josefine prøver lige nu på tv at finde kærligheden på Vestsjælland. Sagen er bare den, at hun i virkeligheden danner par med "Paradise Hotel"-fyren Tobias Friberg.
 Foto: Anders Brohus / Tv2 samt privat

Fra i dag kan du se snigpremieren på første afsnit af den nye sæson “Kærlighed hvor kragerne vender”. Og er du stor realityfan er der måske især en person, der ser noget bekendt ud.

Den allerførste date, der bliver vist i programmet er mellem 23-årige Josefine fra Odense og ungkarlen Mads. De to finder hurtigt ind i en samtale, hvor de snakker om en fælles interesse i fodbold.

Josefine charmerede flere af de vestsjællandske ungkarle, da hun troppede op i Kalundborg klar til at date. 
Josefine charmerede flere af de vestsjællandske ungkarle, da hun troppede op i Kalundborg klar til at date.
 Foto: Privat

Men der er også flirt i luften, da provinsfyren Mads spørger, hvordan en smuk kvinde som hende dog kan være single. Det forklarer hun med, at hun nok bare ikke havde fundet den rigtige.

Noget kunne dog tyde på, at det heller ikke er i programmet, den pædagogiske assistent finder kærligheden. For i går kom det frem, at hun danner par med den noget skandaleombruste realitydeltager Tobias Friberg, der lige nu trækker meget opmærksomhed i medierne med en verserende retssag.

Parret havde ikke været længe sammen, inden den tidligere “Paradise Hotel”-fyr tog til Marbella, hvor han lavede et pornosamarbejde med skandalebloggeren Fie Laursen, hvilket ødelagde forholdet mellem de to turtelduer på Fyn.

Josefine skal ikke lede efter kærligheden mere. Den har hun fundet i Tobias. 
Josefine skal ikke lede efter kærligheden mere. Den har hun fundet i Tobias.
 Foto: Privat

Dog må man sige, Josefine er en tilgivende person, for efter Fribergs hjemkomst er de to igen fundet sammen og er nu sprunget ud som et par med store kærlighedserklæringer på de sociale medier.

Hvordan det går Josefine og alle de andre på datingmarkedet på Vestsjælland kan du se allerede nu på Tv2 Play eller på Tv2 næste tirsdag klokken 20.

Sponsoreret indhold