Reality30. januar 2023

Fie Laursen og Tobias Friberg i pornokrig – her taler de begge ud

I et eksklusivt interview med SE og HØR fortæller Fie Laursen og Tobias Friberg nu, hvor det er gået galt i deres pornoaftale
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Lenny Pihl: Fie Laursen har brug for hjælp
 Video: SE og HØR

Det skulle have været så godt – og så også ud til at være det, indtil det gik helt, helt galt: Samarbejdet mellem de to tidligere realitystjerner Fie Laursen og Tobias Friberg, der netop har filmet en række pornovideoer sammen.

Begge parter deler voksenindhold på hver deres OnlyFans-profil, mens Fie også tjener penge på at lægge videoer ud på pornosiden DKWebcam. Og det er her, der er gået noget galt i kommunikationen mellem de to.

– Aftalen var, at vi har vores forskellige platforme, så selvfølgelig skal der ikke deles på det punkt. Men der er også det, der hedder DKWebcam, hvor aftalen var, at det skulle vi dele. Vi skulle dele alt det, vi tjente på DKWebcam, siger Tobias Friberg til SE og HØR.

Han fortæller også, at han havde foreslået hende at oprette en fællesprofil, da hun selvfølgelig ikke skulle dele indtjeningerne fra de videoer, hun har liggende, hvor han ikke medvirker.

Tobias Friberg fortryder ikke sit samarbejde med Fie Laursen.
Tobias Friberg fortryder ikke sit samarbejde med Fie Laursen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

– Jeg har lavet sådan en kontrakt før, hvor man deler halvt/halvt. Hun var sådan "nej, nej, nej, jeg kunne aldrig finde på at snyde dig. Så lad os nu bare lave de der 100.000 kroner til dig, inden du smutter hjem", gengiver Tobias sin oplevelse af aftalen.

– Så stolede jeg på hende, for hun skulle være professionel nok.

3.000 euro som plaster på såret

Ifølge Tobias Friberg opdager han den sidste aften, at der står over 100.000 på Fie Laursens konto på DKWebcam.

– Så blev jeg sådan lidt: Hvad fanden er det, der sker?

Fie svarer, at det aldrig var aftalen og tilbyder ham nogle penge i hånden, hvis han vil underskrive en kontrakt. Det vælger han at takke ja til.

– Den skulle jeg lige sluge. Men penge er bare penge, så fuck det. Det er mere alt det med beskyldningerne, siger Tobias Friberg.

Fie Laursen siger, hun har tjent over 300.000 kroner på to uger ved at dele videoer på pornositet DKWebcam.
Fie Laursen siger, hun har tjent over 300.000 kroner på to uger ved at dele videoer på pornositet DKWebcam.
 Foto: Dan Mariegaard

Og beskyldninger har der været nok af. Også til SE og HØR anklager Fie Laursen ham for at have drukket, ligesom hun har delt videoer af blandt andet en flaske Malibu-rom i et køleskab.

– Det har jeg det lidt svært ved. Folk, der kender mig, ringer og griner og siger: "Tobias, hvis du valgte at drikke, så var det vodka. Hvornår fanden er der nogensinde nogen, der har set dig med en flaske Malibu?"

Så du har ikke drukket?

– Nej. Nej, nej, nej.

Havde sex med en anden

Tobias Friberg fortæller, at han datede en anden kvinde i Marbella, hvilket Fie Laursen også udtrykker var helt fint. Hun mener dog ikke, at man, mens et sexsamarbejde står på, har sex med andre.

– Vi aftalte som sagt: Under optagelser har man ikke sex med andre. Man risikerer ikke hinandens helbred, siger Fie Laursen.

– Først efter han er rejst, får jeg at vide, at de har haft sex, og jeg føler mig totalt krænket. I denne branche er det bare det sidste, man gør. Man passer på hinandens helbred.

Tobias, Fie påstår, at du var sammen med den her kvinde, var du det?

– Ja, det var jeg nok. Men der er ikke noget brud på nogen aftale, der var ikke nogen aftale om det.

Tobias og Fie er blandt andet uenige om, hvorvidt det er i orden at have sex med andre, når man over flere dage også optager porno med hinanden.
Tobias og Fie er blandt andet uenige om, hvorvidt det er i orden at have sex med andre, når man over flere dage også optager porno med hinanden.
 Foto: Privat

Fie Laursen: Tobias blev grådig

Ifølge Fie Laursen har aftalen hele tiden været, at de hver især beholdt de penge, de tjente på egen OnlyFans-profil, men ikke at indtjeningen på DKWebcam skulle deles.

– Jeg har faktisk tjent 300.000 kroner+ på de 14 dage. Men hvad jeg tjener skal aldrig rage ham. Et collab er, at man skaber content sammen, som begge parter kan sælge. Vi har aldrig aftalt at dele, men at tagge hinanden og skabe content, understreger hun.

Hun forklarer Tobias Fribergs udlægning med, at mere ville have mere.

– Jeg tror, Tobias blev skuffet over, at han ikke fik samme salg og subscribers, og derfor blev han grådig og sagde: "Slet alt". Jeg valgte så at tilbyde ham 3.000 euro (cirka 22.313 danske kroner, red.) for at underskrive en kontrakt, så jeg ikke mistede alt vores materiale.

Har ikke fortrudt

Hverken Tobias Friberg eller Fie Laursen har til SE og HØR fremvist dokumentation for deres aftale.

Ifølge Fie Laursen er det noget, hun har lært af.

– For at undgå dette i fremtiden vil jeg ikke arbejde med folk, før de underskriver en NDA (non disclosure agreement, red.) og arbejdskontrakt, før vi filmer. Jeg vil heller ikke have dem tæt på mit personlige liv, men holde det til arbejde. Tobias har virkeligt sat noget i mig, slutter hun.

Tobias Friberg gætter på, at Fie Laursen blandt andet er sur på ham, fordi hun gerne ville have haft, at der var sket mere mellem dem end bare arbejde.
Tobias Friberg gætter på, at Fie Laursen blandt andet er sur på ham, fordi hun gerne ville have haft, at der var sket mere mellem dem end bare arbejde.
 Foto: Privat

Trods de mange beskyldninger har Tobias Friberg ikke fortrudt, at han tog til Spanien og optog videoer med Fie.

– Jeg har en kasse med penge, og det har åbnet nogle andre muligheder. Nogle andre, der også gerne vil lave content, der måske ikke havde fundet mig ellers. Så på det punkt fortryder jeg det ikke, men selvfølgelig er der nogle ting, hvor jeg tænker: Fuck, det her ville jeg gerne have undværet.

Han fortæller, at han er målløs over den drejning, relationen til Fie har taget, efter han er vendt hjem fra Marbella, og ligesom vi andre har han svært ved at finde hoved og hale i det hele.

- Jeg har det allersværest med, at hun inddrager min fortid. Det er et lortekort at trække. Hun ved, hun ikke kan ramme mig på andre måder, for jeg har kun behandlet hende ordentligt. Jeg har kun været sød.

- Jeg burede mig bare inde i 24 timer og lå bare og så fjernsyn under dynen i går. Men lige nu står jeg på et løbebånd og skal til at løbe, så i dag, der er jeg klar.

Sponsoreret indhold