Reality13. marts 2023

Se fotoet: Tobias Friberg viser kæresten frem

– Jeg har det virkelig godt, lyder det fra Tobias, der har fundet kærligheden
Tobias Friberg er i den grad blevet ramt af Amors pil.
Tobias Friberg er i den grad blevet ramt af Amors pil.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Det kan godt være, at alt ikke ligefrem er lutter lykke for den 27-årige tv-kendis Tobias Friberg, hvis verserende retssag det seneste stykke tid i den grad har været i fokus i medierne.

Heldigvis har kærligheden også fundet vej til Tobias, der nu afslører, at han har fundet sig en kæreste:

– Vi mødte hinanden i november, fortæller Tobias til SE og HØR og uddyber, at det var realitykollegaen Daniel Lone Wolf, der introducerede de to for hinanden gennem en fælles veninde.

Kæresten Josefine bor i Odense, hvor hun arbejder som pædagogisk assistent. Og ifølge Tobias er hun “nede på jorden” og har “styr på sine ting” – noget, han selvsagt oplever positivt.

De to turdeltuer nåede dog ikke at være sammen i mange måneder, før hr. Friberg drog til spanske Marbella, for at optage en række pornovideoer sammen med skandaleinfluenceren Fie Laursen.

Men selv om Josefine var imod pornosamarbejdet, valgte Tobias alligevel at rejse af sted – og således at smide sit forhold direkte i skraldespanden.

Alt tyder dog på, at Josefine er en ganske tilgivende kvinde.

Parret har nemlig efterfølgende fundet melodien og er atter kærester. Og faktisk er det hele så seriøst mellem de to, at de planlægger at flytte sammen i den fynske hovedstad “inden for den nærmeste fremtid” – og så er Tobias’ kærlighedserklæring til Josefine da heller ikke til at tage fejl af.

Det er således ikke mange dage siden, at realitypersonligheden med en mindre omgang blæk i ansigtet fik foreviget et “J” i ansigtet.

Garvede realityseere kan nu se Josefine i den nyeste sæson af "Kærlighed hvor kragerne vender".
Garvede realityseere kan nu se Josefine i den nyeste sæson af "Kærlighed hvor kragerne vender".
 Foto: Privat

Derfor gik det galt

Det er dog ikke kun Tobias' nye tatovering, der har fået parret tilbage på kærlighedssporet. Til SE og HØR fortæller tv-kendissen nemlig, at de to har brugt lang tid på at bearbejde OnlyFans-samarbejdet i Spanien:

– Der har været et tillidsbrud, jeg har skulle rette op på, indrømmer Tobias, der samtidig uddyber, at han sagtens kan forstå, at Josefine ikke kan acceptere hans OnlyFans-karriere.

– Jeg tænkte i bund og grund kun på mig selv. Jeg har kæmpet hele mit liv og gået i behandling – og jeg har ikke kunne arbejde. Og så fik jeg den mulighed for, for første gang i meget lang tid, ikke at være afhængig af systemet. Og det trak bare så meget af mig.

Tobias har nu valgt at droppe sin OnlyFans-karriere helt og forsøger at erhverve sig et job som kok.

Sponsoreret indhold