Reality27. oktober 2022

Teitur Skoubo frikendt: Her reagerer vennerne

Teitur Skoubos venner og realitykolleger lykønsker ham med frikendelsen i Østre Landsret
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
 Video: SE og HØR

– Jeg har lige skrevet en lykønskende besked til ham, fortæller "Paradise Hotel"-stjernen Marco Harry til SE og HØR.

Derudover har han delt en video af sig selv, der jubler, med teksten:

– I dag er en god dag.

Og sådan reagerer flere af Teitur Skoubos venner og kolleger i branchen, efter realitystjernen i Østre Landsret i dag er blevet frikendt for den voldtægt, han tidligere på året blev kendt skyldig i i byretten.

Teitur er derimod blevet dømt for at have givet den forurettede to til tre knytnæveslag under samleje.

Derfor er Teitur endt med at blive idømt tre måneders fængsel for straffelovens paragraf 244 stk. 1, der omhandler vold – men da han allerede har siddet varetægtsfængslet, kan han i dag forlade Retten i Odense som en fri mand.

Teitur Skoubo er efter at have anket byrettens dom blevet frikendt for voldtægt. Han er idømt tre måneders fængsel for vold, men da han har siddet varetægtsfængslet, kan han i dag forlade Østre Landsret i Odense som en fri mand.
Teitur Skoubo er efter at have anket byrettens dom blevet frikendt for voldtægt. Han er idømt tre måneders fængsel for vold, men da han har siddet varetægtsfængslet, kan han i dag forlade Østre Landsret i Odense som en fri mand.
 Foto: Dan Mariegaard

En af dem, der også har lykønsket Teitur Skoubo, er "Ex on the beach"-kollegaen Frederik Skovbjerg.

– Det er jo ikke sådan, han har gennemtævet en person i byen. Han har givet en lussing under sex, som han er dømt og har taget sin straf for. Det er ikke noget, der gør, at jeg ikke vil sige hej til ham igen og snakke med ham, hvis jeg møder ham, siger han til SE og HØR.

– Teitur stopper sexakten, da offeret siger stop, hvilket gør han ikke skal dømmes for voldtægt.

Frederik Skovbjerg deltog i "Ex on the beach" inden Teitur Skoubo.
Frederik Skovbjerg deltog i "Ex on the beach" inden Teitur Skoubo.
 Foto: Krestine Havemann

Teitur Skoubos gode veninde Samira Osman, der også er meget tæt med hans kæreste, Teresa Ovenberg, er jublende lykkelig for dagens udfald.

– I medgang og modgang, siger hun i et interview med SE og HØR.

Marco Harry håber, at Teitur Skoubo vil kunne vende tilbage til det liv og den karriere, han havde, inden sagen begyndte at rulle.

Marco Harry har lykønsket Teitur Skoubo straks efter omstødelsen af dommen.
Marco Harry har lykønsket Teitur Skoubo straks efter omstødelsen af dommen.
 Foto: GREGERS OVERVAD

– Jeg synes i første omgang, det er fantastisk, at han er en fri mand, men samtidig er det jo frygteligt, at han har siddet uskyldigt dømt. Jeg håber, han kommer ud og kan vende tilbage til sit gamle liv, det fortjener han.
Jeg er så glad på hans og familiens vegne, jeg kan ikke få armene ned, siger "Paradise Hotel"-deltageren.

Efter retssagen dukkede Mathias Hjort op og gav Teitur Skoubos søster Solbjørg Skoubo et stort kram.

Også Tobias Friberg, der selv har siddet inde for vold, har vist sin glæde over, at færingen nu er frikendt for voldtægt.

– Jeg har støttet manden hele tiden. Jeg vidste godt han ikke havde gjort det, siger realityfyren til SE og HØR.

Tobias Friberg har hele tiden støttet Teitur Skoubo. Han har selv siddet inde for vold.
Tobias Friberg har hele tiden støttet Teitur Skoubo. Han har selv siddet inde for vold.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Han har modtaget mange negative beskeder og direkte trusler for at støtte Teitur Skoubo indtil nu.

– Hvad sagde jeg. Folk hakkede på mig og har svinet mig til, fordi jeg støttede manden. Jeg er blevet kaldt de grimmeste ting af folk og har modtaget dødstrusler så sent som i går.

Andre danske kendte har stadig trukket deres støtte til Teitur Skoubo, efter den første dom er omstødt. Blandt andet Fie Laursen, der til SE og HØR fortæller, at hun stadig holder med den forurettede kvinde, og Nynne Larsen, der kort efter dommen skriver i sin story:

– Én ting er, at han er blevet frifundet for voldtægt, MEN manden er stadig dømt for vold. Lad os ikke negligere det.

Sponsoreret indhold