Reality26. oktober 2022

Teitur Skoubos bedste veninde Samira Osman er lykkelig: Nu skal vi fejre!

Samira Osman har ventet tålmodigt, mens Teitur Skoubo har siddet varetægtsfængslet, og med dagens dom er hun lykkeligere end nogensinde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
 Video: SE og HØR

– Jeg er så overlykkelig, ord kan slet ikke beskrive det. Jeg er fucking glad. Endelig får jeg min bedste ven tilbage igen.

Sådan siger realitykollega og "Singletown"-stjerne Samira Osman, der som mange andre i dag har fået overbragt den gode nyhed, at kammeraten Teitur Skoubo i Østre Landsret er blevet frikendt for den voldtægt, han tidligere på året blev idømt over to års fængsel for.

– Seriøst, jeg har manglet ham i mit liv. Jeg er så glad, at jeg er grædefærdig. Jeg er dybt lykkelig, siger en ellevild Samira Osman og understreger, at hun støtter Teitur Skoubo "i medgang og modgang".

Og sejren ved dagens retssag skal selvfølgelig fejres.

– Vi skal bare nyde hinanden. Masser af kærlighed.

Samira Osman har støttet Teitur Skoubo hele vejen.
Samira Osman har støttet Teitur Skoubo hele vejen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Samira Osman har været til stede for at støtte Teitur Skoubo, hver eneste gang han har skullet i retten, men i dag var hun desværre forhindret på grund af personlige årsager.

– Jeg er bare megaglad for, at jeg har Teitur tilbage igen, og vi skal bare hygge omkring hinanden.

Sponsoreret indhold