Teitur alene i landsretten: Hvor er du, Teresa?

LÆS OGSÅ: Patrick Weber bryder tavsheden om Teitur-sagen
Holder kærligheden mellem den voldtægtsdømte Teitur Skoubo og Teresa Ovenberg fortsat?
Skal man dømme ud fra hendes valg i dag, hvor Teitur sidder på anklagebænken hos landsretten i Odense, er der ikke meget liv i det forhold.

For der var ikke skyggen af Teresa Ovenberg - og ja, det hedder hun stadig - da retsmødet for kort tid siden begyndte.
Hun har tilsyneladende valgt at blive væk og ikke støtte manden, hun indtil nu har kaldt sin kæreste. I stedet lagde Teresa for kort tid siden en story på Instagram, hvor man kan se, at hun er i fuld gang med at træne.
Og hun kommer ikke lige derfra med det samme:
- Lille tip: Hvis jeg noget imens, fx Robinson denne gang, så kan jeg sagtens gå her i timevis, lyder det i Teresas story.
Afsnit 7 af det populære tv-show sendes da også i aften.
Teresa var ellers grædende ved hans side, da Teitur 25. maj i år blev idømt to år og seks måneders fængsel for at have voldtaget en ung kvinde den 28. november 2021.
Ifølge dommen skete den brutale voldtægt efter en bytur i Odense, og han blev efter kendelsen var afsagt straks ført tilbage til Odense arrest.
Et forsøg på at blive løsladt mislykkedes senere, da landsretten gav byretten opbakning til beslutningen. Myndighederne frygter nemlig, at han flygter fra sin dom.
Teitur er dog i dag flyttet til arresten i Vejle, men sidder altså fortsat varetægtsfængslet.
Men familien er mødt op
Mens Teresa altså svigter sin kæreste, er hans realityvenner Jonass Jannec Jensen og Samira klar på bænkene.
Det samme er Teitur søster, Solbjørg, samt hans mor, svoger og to andre søstre.
Teiturs nye advokat Nicolai Berg forklarer til SE og HØR, at han har studset over nogle ting fra byrettens behandling af sagen, som han vil tage op i landsretten.
- Jeg har konstateret nogle ting i sagen, som jeg ikke mener, at man har taget højde for under byretssagens behandling.
- Nogle ting, som efter min opfattelse, understøtter Teiturs forklaring.
Teiturs forsvarsadvokat fortæller videre, at han har positive forventninger til sagens udfald.
- Jeg forventer, at landsretten ser nøgternt på sagen og dermed også er lydhøre over for de argumenter, jeg vil komme med.
- Jeg er optimistisk i forhold til sagen og tror på, at han både kan og skal frifindes, lyder det fra Nicolai Berg, der dog ikke vil fremlægge nye beviser eller afhøre nye vidner i sagen.
SE og HØR har de seneste dage forgæves forsøgt at få en kommentar fra Teresa Ovenberg.