Teitur afslører: Voldsom gruppesex med "Paradise"-venner

Teitur Skoubo og Anne Plejdrup

Teitur Skoubo og Anne Plejdrup

Foto: Mikael Rieck

Livet som realitystjerne byder for nogen på vilde byture, masser af opmærksomhed fra det modsatte køn og vilde oplevelser.

Det kan "Paradise Hotel"-vinder Teitur Skoubo i den grad skrive under på. Den færøske humørbombe afslører i det nye afsnit af "Mit Paradiso Liv", at han har haft en vild omgang gruppesex.

Her kommer det frem, at TV-fyren sammen med sin roomie Jonass Jannec og Anne Plejdrup, som han vandt "Paradise" med, har haft decideret gruppesex. Nemlig en femkant.

Over for SE og HØR har Teitur forklaret yderligere om, hvordan det gik til. Og det lyder bestemt ikke kedeligt.

- Vi var på barjob i Varde, hvor Jonass og Anne tog hjem sammen fra byen. Og jeg kom så hjem med to piger, fortæller Teitur til SE og HØR over telefonen.

Se Teitur og Jonass fortælle om den vilde femkant i "Mit Paradiso Liv" her:

Artiklen fortsætter under videoen...

Da både Teitur og Jonass lå og var godt i gang med hver deres akt, så de en mulighed, som åbenbart var for god til at lade passere.

- Jeg startede først med at være sammen med de to piger, imens Jonass og Anne var sammen. Også tænkte vi bare, at det ville være sjovere, hvis vi alle sammen var sammen, forklarer den bramfri paradiso.

En femkant er formentlig noget, som de fleste mennesker vil kategorisere som vild sex. For Teitur og Jonass derimod virker det som noget, der sker forholdsvis tit.

- Det var slet ikke akavet. Vi endte med alle fem at sove i sengen, afslører Teitur.

Artiklen fortsætter under billedet...

Teitur, Anne og Jonass hyggede sig med en femkant i Varde (Foto: Mikael Rieck)

Teitur fortæller, at han ikke var sammen med Anne, som han vandt "Paradise" med. Og selv om han er bedste venner med Jonass, forsikrer færingen, at de sagtens kunne holde en seriøs stemning under femkanten.

- Vi er bedste venner, og vi bor sammen, så det er ikke første gang, at vi deler piger. Der bliver sendt et slesk smil en gang i mellem af mig og Jonass, men vi kan godt finde ud af at være seriøse, når vi er i gang. Så bytter vi jo bare lige, hvis man har brug for en pause, forklarer Teitur om den frække akt.

Du kan se hele afsnittet af "Mit Paradiso Liv" på Viafree.

Se Teitur og Jonass lege "Jeg har aldrig...":

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close