"Teen Mom"-Jenelle afslører: Min mor lokkede mig i en fælde

Foto: All Over Press

Selvom hun kun er 25 år, har Jenelle Evans været igennem mere end de fleste. 

Jenelle Evans har været igennem et omfattende stofmisbrug, har været anholdt flere gange og har født tre børn. 

Især hendes kamp for at få myndighed over sin ældste søn, Jace, har hele verden kunne følge med i i "Teen Mom 2". 

Jenelle Evand afgav selv forældremyndigheden til sin mor, da sønnen blev født, fordi hun på det tidspunkt kun var 17 år gammel og langt fra klar til ansvaret som mor. 

Siden har den stædige teenager kæmpet en lang kamp for at forbedre sig og vinde myndigheden tilbage. 

Nu har den populære Teen mom udgivet en bog om sit liv, og her kommer hun blandt andet ind på stridighederne med sin mor, Barabara. 

Her fortæller den 25-årige mor til tre, at hendes mor lokkede hende i en fælde, da Jenelle forsøgte at vinde retten over sin søn tilbage. 

- Hun foreslog, at jeg tog i byen med mine venner for at slappe af. Jeg burde havde været mistænksom på det tidspunkt. Min mor er ikke den afslappende type - slet ikke sådan en kvinde, der opfordrer andre til at gøre noget for sig selv. Og slet ikke mig. Men jeg hoppede på den og tog ud for en aften med Tori, skriver hun i bogen. 

Næste morgen kom den intetanende Jenelle dog tilbage til en stor overraskelse. 

- Der holdt en bil fra myndighederne i indkørslen. Min mor havde ringet til dem og sagt, at jeg var ude for at feste hele natten og havde efterladt min søn derhjemme. Hun sagde, at det gjorde jeg stort set hver aften, hvilket var løgn. Jeg prøvede at forklare dem, at hun bad mig om at gå i byen, men de ville ikke lytte. De gav min mor midlertidig myndighed på grund af mine handlinger. MIN mor havde lokket mig i en fæle, og jeg var faldet pladask i, skriver hun i bogen. 

Kampen mellem Jenelle og Barbara har nu stået på i over 7 år. For nylig tog det dog en positiv drejning, da de to for første gang blev enige om et kompromis. De deler nu myndigheden over Jace og Jenelle har ret til at få halvdelen af tiden med ham. 

Jenelle er nu forlovet med faderen til sit tredje barn, og hun har fået sit liv på rette køl. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close