Stine Kronborg taler ud om spiseforstyrrelse

Foto: All Over Press

Realitystjernen fortæller nu ærligt om, hvordan hun som ung gymnasieelev kunne finde på at stikke et par fingre i halsen for at kaste op. 

I dag ved hun dog godt, at det ikke er vejen frem, hvis man vil tabe sig. 

- Jeg begyndte at kaste maden op igen. Stak først fingre i halsen, men da kroppen havde vænnet sig til det, blev det til sugerør eller tandbørste skaft. Jeg sprang morgenmaden over, faldt i søvn i timerne og åd så løs i spisefrikvarteret, fordi jeg var så sulten, og det var som regel ikke de sunde valg. Hjalp det på vægten? Nej, jeg blev nærmest bare tykkere, skriver Stine Kronborg på sin blog

Det var efter hun var flyttet til København, for at gå i gymnasiet og være sportsdanser, at problemerne startede. Stine boede nemlig hos et ældre ægtepar, der lavede god mad til hende, og så begyndte kiloene at sætte sig på hendes krop.

- Alt jeg gjorde var SÅ FORKERT, og det ved jeg den dag i dag. At kaste mad op igen, sulte sig eller overspise i perioder er en spiseforstyrrelse forårsaget af en forstyrret opfattelse af kroppen, skriver Stine på bloggen

Faktisk mener bloggeren, at ernæring og sundhed burde komme på skoleskemaet.

- Så vi kan hjælpe unge én gang for alle. Endda måske i stedet for idræt i de ældre klasser, hvor de fleste alligevel pjækker eller kun kom for ikke at få fravær. Jeg tænker ikke på husgerning, hvor man skal lære at lave mad, men videnskaben bag makronutrients, vitaminer, mineraler og hvordan de virker på kroppen, skriver Stine, der også mener, at udregning af kalorieforbrug og læsning af mærkater på fødevarer burde komme på skoleskemaet. 

Du kan se flere billeder af Stine Kronborg i galleriet herunder

Stine Kronborg (billeder kun af hende)

 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close