Reality29. april 2023

Stephanie "Geggo" Salvarli afslører nye detaljer om uvenskabet med Linse Kessler

"Familien fra Bryggen"-stjerne Stephanie "Geggo" Salvarli sætter ord på, hvad der udløste uvenskabet med Linse Kessler
Linse Kessler med sin datter Stephanie "Geggo" Christiansen, der for nylig har fundet ud af, hvor hun er undfanget. nbsp;
Stephanie "Geggo" Salvarli sætter ord på uvenskabet med sin mor, Linse Kessler.
 Foto: Mikael Rieck

Linse havde udtrykt sin utilfredshed med datteren i fortrolige sms’er til en kammerat, som så havde viderebragt den sårende information til Geggo, som blev knust.

Men det er tilsyneladende ikke kun dét, der har slået skår i forholdet mellem mor og datter. For skuffelsen satte gang i en hvirvelvind, som ruskede op i traumerne fra barndommen.

Det fortæller hun i det seneste afsnit af podcasten Geggo & Cengiz – Helt ærligt, som hun bestyrer med gemalen Cengiz Salvarli.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min mors og mit forhold er gået meget op og ned de sidste par år – rigtig meget og måske lidt mere ned end op i perioder, indleder hun i afsnittet.

– Jeg har været på en rutsjebanetur, hvor jeg har haft nogle forventninger til hende, og jeg føler, hun har skuffet, og ”du skuffede også dengang jeg var barn”, og du ved, lige pludselig har jeg bare gået hele mit liv igennem, tilføjer hun.

Hun har i et tidligere afsnit af podcasten fortalt, at hun har flyttet 30 gange i sit 33 år lange liv, at hun aldrig fik madpakke med i skole, og at hun engang måtte flygte til Vejle, fordi Linse havde fået en kæreste, der bankede hende.

Derudover har Linse ad flere omgange fortalt, at hun ofte sad inde, da Geggo var barn.

Allerede som 14-15-årig flyttede Geggo hjemmefra og måtte klare sig selv og til trods for det, har hun malet sin barndom med farver fra den rosenrøde palet, selv om hun i virkeligheden slet ikke havde det sådan.

– Måske fordi jeg altid har haft en tendens til at romantisere min barndom lidt. Jeg har altid været meget som ”nej nej, det var hyggeligt, og vi flyttede bare – det gør ikke noget, og det var også sjovt at bo nye steder”. Men når man tænker tilbage nu …

– Jeg har haft 11 skoleskift. Det er så langt ude. Og det har jeg også altid været sådan ”Det var meget sjovt at prøve”, men det var jo ikke sjovt. Det har været kaotisk og været alt andet end, hvad jeg gerne vil give mine børn. Og det synes jeg jo også, jeg formår at bryde den sociale arv, har hun tidligere fortalt i ”Helt ærligt”.

Geggo fortalte sidste år, at hun har lavet et stort mentalt arbejde, og hun og Linse har klinket skårene.

– Nu føler jeg lidt, at jeg er landet et sted, hvor jeg ikke har så høje forventninger længere, og hun har heller ikke høje forventninger til mig, forklarer Geggo om, hvordan de igen har fundet melodien.

Sponsoreret indhold