Geggo afslører: Derfor tager det en time at smøre Albas madpakke

Det er en større operation, når Stephanie ”Geggo” Salvarli går i køkkenet for at smøre madpakker til sin ældste datter Alba.

Det tager nemlig gerne en hel time, før missionen er fuldført, og hun kan sætte låget på madkassen.

Det fortæller hun i podcasten ”Helt ærligt”, som hun bestyrer med sin bedre halvdel Cengiz Salvarli. Selv tror Geggo, at hendes sirlighed udi madpakkekunst skal findes i et gammelt barndomstraume.

For da den 32-årige ”Familien fra Bryggen”-stjerne gik i folkeskole blev hun som oftest sendt afsted uden madpakke.

- Jeg lærte hurtigt ikke at sige noget, men læreren opdagede det alligevel. Og når det skete, hvilket det gjorde alt for tit, så sagde læreren ”Er der nogen, der kan undvære noget til Stephanie?”, fortæller hun om den traumatiserende oplevelse.

Ikke nok med, at det blev udstillet for hele klassen, at hun ikke havde madpakke med, så var det ikke ligefrem de populære madder i kassen, der blev sendt videre til Geggo.

- Jeg kan heller ikke lide madpakker, som de andre har haft liggende i tasken en hel dag. Så sad man der, og de var jo søde de andre børn, men problemet var jo, at de gav kun det, de ikke selv gad at have, så jeg fik ikke chokolademadden eller mælkesnitten.

- Det var sådan noget ”her, den må du godt få”, så fik jeg en syrlig makrel, helt smattet. Det var sødt af de andre børn, men det var sådan, det var. Og derfor måske på grund af det går jeg så meget op i Albas madpakke. Det kan jo tage mig en time at lave Albas madpakke.

Flyttet mere end 30 gange

De smattede makrelmadder er ikke det eneste traume, Stephanie tager med fra sin barndom. I afsnittet fortæller hun desuden, at hun som barn er flyttet flere gange end den gennemsnitlige dansker, og har hele 11 skoleskift under bæltet.

- Da vi skulle rykke adressen nu her, var det nogle og 30 gange, at jeg er flyttet i mit liv. Og 90 pct. af det er fra før jeg var 15. Jeg har levet sådan en nomadetilværelse, som om vi var en lille smule sigøjnere, fortæller hun.

Geggo flyttede hjemmefra allerede som 14-15-årig og skulle klare sig selv. Det gik ikke altid helt godt, og nogle gange betød det, at hun måtte finde en billigere bolig, så hun også havde råd til mad.

- Jeg har jo været igennem nogle struggles. Man skal jo også kunne købe mad – det er en god idé. Så jeg er flyttet meget og har levet en nomadetilværelse og har boet i Vejle, når vi skulle flygte, fordi min mor har fundet en eller anden kæreste, der bankede hende og … Det har været hårdt, lyder det ærligt.

Ifølge Cengiz sidder nomaden stadig i Stephanie, som dog er faldet mere til ro, efter hun er blevet mor.

For det er et stort tema for hende at give sine børn, Alba og Sia, en tryg opvækst med et barndomshjem, den samme privatskole gennem hele livet og aftensmad klokken 18. Og madpakke med i skole, selvfølgelig.

Kontra den opvækst, hun selv har haft som datter af Linse. En opvækst, hun ikke så ofte taler om.

- Måske fordi jeg altid har haft en tendens til at romantisere min barndom lidt. Jeg har altid været meget som ”nej nej, det var hyggeligt, og vi flyttede bare – det gør ikke noget, og det var også sjovt at bo nye steder”. Men når man tænker tilbage nu … Siger hun og fortsætter:

- Jeg har haft 11 skoleskift. Det er så langt ude. Og det har jeg også altid været sådan ”Det var meget sjovt at prøve”, men det var jo ikke sjovt. Det har været kaotisk og været alt andet end, hvad jeg gerne vil give mine børn. Og det synes jeg jo også, jeg formår at bryde den sociale arv.

Du kan høre hele afsnittet her.