
Sådan går det landmændene i dag

Bente og Jack virkede til at være et match, men duoen danner ikke længere par.
— Der gik hverdag i den, og så var den famøse gnist der bare ikke. Vi var nok også lidt for forskellige, og det er da ærgerligt, for Jack er en utrolig sød fyr. Helt sikkert. Men han skal nok have en lidt mere sød pige end mig, tror jeg, siger Bente.
55-årige Jack har kun gode ting at sige om programmet, selv om han ikke fik en kæreste ud af det.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Den gik ikke i længden for Jack og Bente. (Foto: TV 2 (Anders Brohus))
– Jeg savner stadig kærligheden, men den skal nok komme på et tidspunkt. Jeg har ikke bundet mig til nogen, men jeg ved også, at der er én til mig derude, fortæller Jack, inden han tilføjer:

— Jeg ser mig for, og jeg ser mig omkring. Jeg holder øje med, om der kommer nogle søde forbi, og jeg er åben. Der er mange, der skriver til mig, fordi jeg har været med i tv, siger Jack, der har fået en hel del beskeder ind på sin gamle datingside, der ikke var lukket helt ned.
Dater og skriver
Niels var klar i mælet efter den romantiske weekend i København med Lisbeth – det skulle ikke være!
– Jeg fortsætter med at lede, men jeg skal også lige stikke en finger i jorden og mærke efter. Der kommer en del tilbud på Messenger, fordi kvinderne har set mig på tv, fortæller den smilende planteavler.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Niels leder ligesom Jack videre i jagten på kærligheden. (Foto: Flemming Jeppesen)
– Jeg har datet en enkelt af dem og skrevet med et par stykker, men det er ikke blevet til mere. Jeg skal have en, der ligner mig selv meget. Én, der elsker at gå og lave noget, og én, der er selvstændig og udadvendt. Og så skal det også være én, der giver mig modspil, siger Niels.
Stadig kontakt
Martin Ds forhold til Kristinna udviklede sig til venskab efter deres romantiske weekend.
Han har bibeholdt kontakten til hende og de andre kvinder.
– Der er ingen sure miner. Der er dyb respekt, fordi vi har været så ærlige gennem hele programmet.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Heller ikke Martin fik en kæreste gennem programmet. Heldigvis har han sine to elskede hunde Hooch og Diesel. (Foto: Thomas Laursen)
Selv om Martin ikke fandt en kæreste, vil han ikke være "Landmand søger kærlighed" foruden.
– Jeg har fået en oplevelse for livet, fastslår han.

Martin fra ”Landmand søger kærlighed”: Jeg skal have børn
– Der er mange, der skriver. Der er altså 150, som har kontaktet mig. Det er beklageligt, at jeg ikke kan svare alle. Der er så mange breve, så jeg håber, de bærer over med mig. Jeg tager ikke kontakt til nogle af pigerne lige nu, for jeg skal have det hele lidt på afstand. Man skal ikke bare kaste sig ud i det.
Ingen kontakt
Martin R og Mila danner ikke længere par.
– Vi taler ikke sammen længere – da vi lærte hinanden rigtig at kende, fandt vi ud af, at vi ikke passede sammen. Det var min beslutning, så hun blev lidt ked af det, men jeg ville ikke holde hende for nar, fortæller den 25-årige landmand, som ikke travlt med at finde en ny pige at flette fingre med.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Martin R har taget den med ro efter programmets afslutning, men er glad for sin medvirken. (Foto: Claus Fisker)
– Jeg gør ikke det store for at finde en. Jeg har fået beskeder fra piger, men jeg har ikke skrevet til nogen af dem endnu. Det var en positiv oplevelse at være med. Før troede jeg, at jeg var genert, men det er jeg jo slet ikke.
Ny pige, nyt job
26-årige Nicolaj mente, han måske havde valgt forkert, da han skulle invitere Mai eller Helle med på romantisk weekend. I dag er det også en helt tredje pige, der får Nicolajs hjerte til at banke.

"Landmand søger kærlighed"-deltager har fundet kærligheden
– Jeg er nok ikke helt single. Jeg ser én lidt, men jeg har ikke mødt hendes forældre endnu, og hun har ikke mødt mine, siger han om den udkårne, som han mødte en aften i byen:
– Jeg sagde, at hun skulle se i fjernsynet, om jeg havde fået en kæreste. Hun blev sur, men så kom hun alligevel op til mig i baren lidt senere på aftenen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Livet har i den grad ændret sig for den følsomme fyr fra Holstebro-området. Han har nemlig fundet kærligheden på ny, og derudover har han skiftet karriere. (Foto: Søren Lamberth)
Nicolaj taler stadig lidt med Helle, og ellers er der også nyt på andre fronter.
– Jeg har fået nyt arbejde, så jeg er ikke engang landmand mere. Jeg er blevet arbejdsmand i et kølefirma, og nu overvejer jeg at gå i lære som køletekniker.
