Reality22. marts 2023

Ruller det tatoverede skyts ind: Krøltop, juicer og motorcyklist afsløret som deltagere i "FBoy Island Danmark"

Tre nye deltagere er afsløret til "FBoy Island Danmark". Kan du gætte, om de er fuck boys eller nice guys?
Lady, Sina og Therese er de tre kvinder, der skal sørge for at styre uden om fuck boys i "FBoy Island".
Lady, Sina og Therese er de tre kvinder, der skal sørge for at styre uden om fuck boys i "FBoy Island".
 Foto: Warner Bros. Discovery

Den ene er juicer på Joe & The Juice og har tagget en natklub i sin Instagram-biografi.

Den anden har tatoveret laurbærkranse om halsen, afbleget sit hår og arbejder på et digitalt agency.

Den tredje har bløde krøller, et stort smil og går på universitetet.

Man kan naturligvis ikke dømme en mand blot ud fra beskrivelser og billeder – og det KAN jo være, de gode folk bag "FBoy Island Danmark" forsøger at snyde os – men selv om vi endnu ikke har lært deltagerne i programmet bedre at kende, er der allerede åbnet for gættelegen.

I "FBoy Island Danmark" skal de tre hovedpersoner, Sina Stirnimann, Therese Paxvig og Lady Lola Matwara, nemlig skelne mellem de fyre, der er der for at finde kærligheden og dem, der er selvbestaltede "fuck boys" og kun deltager for at vinde præmiesummen på 250.000 kroner.

Therese Paxvig leder efter kærligheden i "FBoy Island".
Therese Paxvig leder efter kærligheden i "FBoy Island".
 Foto: Warner Bros. Discovery

Og nedtællingen er i fuld gang.

Dagens kuld, der er afsløret som bejlere i "FBoy Island Danmark", er:

Joachim Skyum, der studerer administration, er 28 år og bor i Odense. Joachim går op i fitness, god mad og kulturoplevelser.

Næste levende billede er Oliver Emil Kirkegaard, der bliver kaldt Kirk. Han er 24 år, bor på Frederiksberg og arbejder som juicer i Joe & The Juice. Hans største interesse har han angivet som "PIGER", og så ved vi måske godt, hvilken gruppe han er i …

Den tredje fyr, der i dag er offentliggjort, er Kasper Pedersen. Han er 24 år, bor i Fredericia og driver et digitalt agency. Kasper går op i sin motorcykel og har tatoveret en laurbærkrans på skuldrene.

Se de tre fyre her:

Se de andre fyre, der er afsløret, her og her.

Hvem er "fuck boys", og hvem er "nice guys"?

Og hvad er "FBOY Island" for et program?

Tre bikiniklædte kvinder flytter ind i en villa, hvor de får besøg af en stor gruppe mænd. Halvdelen af dem er selvproklamerede "fuck boys", der er der for at vinde penge, mens den anden halvdel er "nice guys", der søger den ægte kærlighed – og kvinderne ved selvsagt ikke, hvem der er hvem.

Nu skal de tre kvinder, der er på udkig efter kærligheden, forsøge at skille fårene fra bukkene og identificere, hvem der er gentlemen, og hvem der er skørtejægere.

Når man helt til enden, kan man nemlig vælge en pengepræmie i stedet for kærligheden – hvilket betyder, at de såkaldte "FBOYs" gør alt, hvad de kan for at blive opfattet som "nice guys" og ikke de players, de faktisk identificerer sig som.

Sponsoreret indhold