Reality20. marts 2023

Endelig: De første "FBOY Island"-fyre afsløret

Fire ud af 16 fyre fra det kommende realityprogram er nu afsløret. Se billederne nedenfor
Hvem er "fuck boys", og hvem er "nice guys"? Det skal de tre kvindelige hovedpersoner forsøge at lure.
Hvem er "fuck boys", og hvem er "nice guys"? Det skal de tre kvindelige hovedpersoner forsøge at lure.
 Foto: HBO Max

Realityfans kan ånde lettet op. Der er nemlig ikke mange uger til, at den danske version af “FBOY Island” får premiere.

I håb om at finde den ægte kærlighed har tre kvinder, Sina, Therese og Lady, kastet sig ud i det hæsblæsende realityprogram, hvor de bliver præsenteret for 16 forskellige fyre.

Nogle af dem er udelukkende ude efter den store pengepræmie på 250.000 kroner – men det er muligvis ikke lige til at regne ud, hvilke fyre der er "fuck boys" og hvilke der er "nice guys".

Hvem er "fuck boys", og hvem er "nice guys"?

Og hvad er "FBOY Island" for et program?

Tre bikiniklædte kvinder flytter ind i en villa, hvor de får besøg af 16 mænd. Otte af dem er selvproklamerede "fuck boys", der er der for at vinde penge, mens de andre otte er "nice guys", der søger den ægte kærlighed – og kvinderne ved selvsagt ikke, hvem der er hvem.

Nu skal de tre kvinder, der er på udkig efter kærligheden, forsøge at skille fårene fra bukkene og identificere, hvem der er gentlemen, og hvem der er skørtejægere.

Når man helt til enden, kan man nemlig vælge en pengepræmie i stedet for kærligheden – hvilket betyder, at de såkaldte "FBOYs" gør alt, hvad de kan for at blive opfattet som "nice guys" og ikke de players, de faktisk identificerer sig som.

Nu er fire af programmets mandlige deltagere afsløret.

I et opslag på Instagram bliver kommende seere således præsenteret for Lukas Nielsen, Mikkel Godiksen, Mathias Vrist og Marco Rytter.

Og skal man stole på sidstnævnte fyrs Instagram-profil, så tyder noget på, at han muligvis har en kæreste. I hvert fald står navnet Lærke efterfulgt af en hjerte-emoji skrevet i biografien.

Se de fire fyre nedenfor.

"FBOY Island" har premiere den 2. april på HBO Max, Discovery+ og Kanal 4.

Sponsoreret indhold