Robinson: Ekspeditionen overlever

Optagelserne til årets reality-show forsætter trods dengue-feber
Optagelserne til årets "Robinson Ekspeditionen" forsætter snart i Malaysia
Optagelserne til årets "Robinson Ekspeditionen" forsætter snart i Malaysia
 Foto: Claus Poulsen

Efter 10 dage i dyb usikkerhed mens deltager og produktionsholdet har været i karantæne på fastlandet på grund af smittefare af den tropiske syge dengue-feber, har TV3 og produktionsselskabet STRIX Televison besluttet at forsætte årets Robinson ekspedition i Malaysia.

Karantænen udløb i nat, og TV3 meddeler i dag, at optagelserne forsætter.

Læs også:Robinson: Deltagerne evakueres

Det var øen Pulau Besar, hvor hele produktionsholdet inklusiv værten Jakob Kjledberg, som var ramt af dengue-feber, så derfor flytter den mere end 200 mand store redaktion til et andet sted i Malaysia.

- I 10 år har vi produceret Robinson ud for produktionsøen Besar uden udbrud af sygdommen. Risikoen for dengue-feber er hverken større eller mindre her end den, enhver turist, der rejser til Thailand, Malaysia og mange andre steder på den sydlige halvkugle, løber. Men lige nu er det ikke forsvarligt at opholde sig på Besar eller på øerne i nærheden på grund af dengue-udbruddet. Derfor har vi igennem de seneste dage undersøgt, om det sikkerhedsmæssigt og lægeligt ville kunne forsvares at flytte produktionen til et andet område. Det har både de malaysiske sundhedsmyndigheder, eksperter og vores lægeteam godkendt, så nu er vi i fuld gang med at rykke produktionen, siger STRIX Televisions direktør i Danmark, Fredrik Hillerbrand.

Jakob Kjeldberg i bedring

Både værten, Jakob Kjeldberg, som selv er ramt af dengue-feber, og samtlige deltagere er blevet tilbudt at rejse hjem, men ingen har ønsket at benytte sig af tilbuddet.

Læs også: Jakob Kjeldberg: Konen dybt bekymret

- Jeg er stadig mærket, men det går fremad. Og jeg vil som alle de seje deltagere utroligt gerne afslutte denne medrivende ekspedition. Efter rådslagning med lægerne og ikke mindst min familie er vi enige om, at dette arbejde skal gøres færdigt. Hvis jeg selv eller lægerne mente, det var uforsvarligt, ville jeg naturligvis ikke fortsætte i årets ekspedition, fortæller Jakob Kjeldbjerg fra sit hotelværelse i Johor Bahru.





Sponsoreret indhold