Nyheder1. juni 2010

Jakob Kjeldberg: Konen dybt bekymret

Robinson-værten er blevet ramt af dengue-feber og hans viv tør ikke fortælle deres to børn det
Robinson-værtens kone er meget bekymret for sin mand, som er syg
Robinson-værtens kone er meget bekymret for sin mand, som er syg
 Foto: Claus Poulsen

Mens Jakob Kjeldberg ligger og lider på et hotelværelse i Malaysia efter han er blevet smittet med dengue-feber, går hans to børn Sophia og Maria rundt i lykkelig uvidenhed.

Robinson-værten fik konstateret den frygtede sygdom i weekenden, men i samråd med sin hustru Christine, har parret besluttet at skåne deres to døtre på 7 og 9 år for de dårlige nyheder.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/juni/kjeldbergkonebekymrettek-jpg.jpg


Jakob Kjeldberg med hele familien i 2004 (Foto: All Over)

Læs også: Jakob Kjeldberg: Ramt af livsfarlig feber

Derfor må Jakob Kjeldbergs kone Christine, som opholder sig i parrets fælles hjem i Frankrig, gå rundt alene med sine voksende bekymringer for sin mands helbred.

- Jeg har ondt i hovedet og maven af bekymring. Det er ikke rart at være så langt væk fra den, man elsker, og ikke rigtig kunne gøre noget. Jeg går rundt og tænker på ham hele tiden, fortæller Christine, som har været i telefonisk kontakt med sin mand flere gange, til BT.

Læs også: Robinson: Deltagerne evakueres

- Når jeg har talt med Jakob lørdag og søndag har han ikke lydt som sig selv, men han får også stræk medicin, der gør ham søvnig, beretter Christine, som er klar til at flyve til Malaysia, hvis Robinson-værten skulle få det værre.

TV3 har endnu ikke afgjort, hvad der skal ske med årets ekspedition. Onsdag eller torsdag regner TV-stationen med at have fundet ud af om ekspeditionen kan fortsætte eller om de bliver nødt til at aflyse den.





Sponsoreret indhold