Robinson Ekspeditionen13. november 2023

Majbritt fra "Robinson" beskyldes for at besvime med vilje: Nu reagerer hun

27-årige Majbritt giver ikke meget for Kemals anklage om, at hun "fakede" en besvimelse i dagens afsnit af "Robinson Ekspeditionen"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Majbritt besvimer under øråd – "Robinson"

LÆS OGSÅ: Det så du ikke i "Robinson Ekspeditionen": Smuglede det med ud

Mandagens afsnit af "Robinson Ekspeditionen" blev et noget dramatisk et af slagsen.

Udover at en stærk spiller blev smidt hjem på røv og albuer, så besvimede endnu en deltager. Denne gang var det Majbritt, som pludselig måtte tilses af lægerne.

Men på trods af, at deltagerne er besvimet på stribe under årets ekspedition, så virker kollapset ifølge Kemal ret besynderligt.

– Majbritt har lige været i et øråd med mange tæsk, hvor der har været fokus på hende. Det undrer mig, at hun skulle besvime, når hun sidder stille. Vi har alle fået lige meget at spise, og jeg er større, end hun er, fortæller han til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-13/re-pgm2411-screengrabs_0162.png
Majbritt får et ildebefindende og må tilses af lægerne under ørådet.
 Foto: Viaplay Group

Under ørådet endte Majbritt i den varme stol, da hendes alliance valgte at smide hende under bussen og gå imod aftalen om at tage fusen på de andre deltagere.

Og derfor anser Kemal besvimelsen for at være et forsøg på at vinde medlidenhed.

– Jeg tror stadig på, at de selvfølgelig kan få det dårlig eller få et ildebefindende. Men at fake en besvimelse, det er ikke okay. Det er unfair at få medlidenhed på den måde. Jeg står gerne frem og siger, at det er en rolle, Majbritt spiller der. Jeg var der ikke selv, men den måde, hun fremstår, virker forkert, når man ser det.

"Han aner ikke, hvad han snakker om"

Den anklage giver Majbritt dog ikke meget for, fortæller hun til SE og HØR.

– Nu var Kemal på det her tidspunkt jo allerede røget ud, så han aner ikke, hvad han snakker om. Det handlede ikke om medlidenhed. Hvis jeg selv kunne have styret det, så var jeg dælme ikke dejset om der. For mig var det vigtigt at sidde der og virke stærk. At lægge mig ned, det var da det sidste, jeg havde lyst til.

Ifølge Majbritt var hun utrolig nervøs op til ørådet, da hun havde på fornemmelsen, at hun ville blive "røvrendt" af sine medspillere, og det resulterede i, at hendes krop til sidst bukkede under for presset.

– Min krop reagerede på oplevelsen. Jeg gik og gruede for det øråd. Jeg var så anspændt og havde dårlig samvittighed. Men det er klart, havde jeg fået ordentligt med mad og drikke inden, så var jeg nok ikke dejset om. Men det var følelserne, og min krop, der var overbelastet.

– Jeg tænker bare, at Kemal burde have haft fokus på at klare sig bedre i dysterne. Hvis du havde været der Kemal, så vidste du, hvad der var sket. Nu ser han det i stedet på tv, som alle andre, og derfor har han sikkert en masse antagelser, men han kunne jo have været der.

Det er bestemt ikke første gang, at Kemal udtaler sig om de andre deltagere – og det er resulteret i mange ondskabsfulde beskeder i indbakken.

Sponsoreret indhold