Robinson Ekspeditionen30. oktober 2023

Deltagere kollapser på stribe i "Robinson Ekspeditionen" uden at få mere mad

Viaplay har skruet på knapperne i jubilæumssæsonen af "Robinson Ekspeditionen", og deltagere kollapser på stribe i det hårde spil. Alligevel udleveres der ikke ekstra mad, selv om nogen skriger på det
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Louise kollapser og mister sin plads i "Robinson Ekspeditionen".
 Video: Viaplay Group

– Jeg ved, hvor meget hun har kæmpet og skreget på mad og sagt, hun har haft det dårligt.

Sådan lyder det fra Simon, efter Louise kollapser i ørådet og må bæres ud af ceremonipladsen og af "Robinson Ekspeditionen".

LÆS OGSÅ: "Robinson"-vært Jakob Kjeldbjerg utilfreds med Johannes: – Ud af min ekspedition!

Og hun er langt fra den første, der er faldet om i årets program, som er 24. sæson og ekspeditionens 25-års jubilæum.

I aftenens afsnit besvimer Pia før striden, hvor deltagerne kan vinde breve hjemmefra, og lægerne strømmer til for at køle hende ned.

Tidligere er Johannes kollapset og måtte stå over et øråd, fordi han var indlagt på en lægeklinik med lavt blodtryk. Han blev båret til ambulancen, fordi han ikke selv kunne gå.

Johannes på stranden efter at være besvimet.
Johannes på stranden efter at være besvimet.
 Foto: Viaplay Group

Og Louise, der i aftenens afsnit bæres ud, faldt også om for to afsnit siden, hvor hun vågnede op på stranden omringet af mennesker og med et drop i hver arm.

Viaplay: Ikke stor forskel

Til SE og HØR forklarer Viaplay, at man er klar over, at deltagerne har det hårdt. Ifølge tv-giganten er årets sæson nemlig en af de hårdeste i programmets historie.

Det skyldes højere temperatur i Malaysia kombineret med, at man i jubilæumssæsonen har sørget for et benhårdt spil med udfordrende konkurrencer.

Alligevel har man fra produktionens side ikke valgt at krydre det hårde spil med lidt ekstra mad til deltagerne, der altså kollapser på stribe.

Louise kollapser for to afsnit siden.
Louise kollapser for to afsnit siden.
 Foto: Viaplay Group

SE og HØR har spurgt, hvorfor – her er Viaplays svar:

– Det er forskelligt, hvordan mennesker reagerer på varme, sult og udmattelse. Derfor holder produktionen nøje øje med deltagerne gennem hele Ekspeditionen – og deltagerne bliver tjekket flere gange om dagen af produktionens læger.

– Deltagerne får løbende udleveret (minimale portioner) ris og bønner. Mængden af disse bliver opjusteret løbende. Der er ikke den store forskel på madrationerne i forhold til de sidste par år, men vi har skruet lidt ekstra på både gameplayet, twists og konkurrencernes type og størrelse. I kombination med en række udefrakommende faktorer, for eksempel varmere vejr, gør det jubilæumssæsonen til én af de hårdeste i Robinsonhistorien.

Sponsoreret indhold