Robinson Ekspeditionen30. oktober 2017

Jakob Kjeldbjerg på udebane: Hvad sprog er det?

I aftenens afsnit af Robinson Ekspeditionen kommer der breve hjemmefra, og især et af brevene sender ekspeditionslederen på overarbejde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/strid_11.jpg
 Foto: TV3

Det sker fra tid til anden, at der kan opstå kommunikationsproblemer mellem forskellige generationer.

I aftenens afsnit af "Robinson Ekspeditionen" får Jakob kjeldbjerg lov til at få et smugkig på nogle af deltagernes breve hjemmefra.

Det bliver som altid en følsom affære, hvor det for de fleste er svært at holde masken.

Da den unge deltager Endri skal have en bid af sit brev læst op, kommer ekspeditionens vært for alvor på prøve.

Denne gang er det dog ikke på grund af følelserne, der kan være svære at styre.

Den 48-årige ekspeditionsleder har simpelthen svært ved at forstå, hvad det er, der står i den 18-årige Endris brev fra vennen.

- En TLDR fra signation på hvad der er sket siden du skred. Situationen med bådpigen blir mærkeligere og mærkeligere…Kendricks nye album er fucking lit, står der blandt andet i brevet, der fremkalder både tårer og smil hos Endri.

Hos Jakob Kjeldbjerg giver det dog anledning til flere spørgsmål end svar.

- Hvilket sprog er det?, spørger han blandt andet den unge deltager.

Du kan se hele den sjove episode i klippet herunder:

Selvom flere af deltagerne får en lille smagsprøve på, hvad der står i de personlige breve fra familie og venner i Danmark, er det dog langt fra alle, der får lov til at læse sit brev.

Hvem der får lov til at høre fra sine kære, kan du få at se, når Robinson Ekspeditionen løber over skærmen i aften klokken 20:00 på TV3.

Sponsoreret indhold