Rachel fra ”Årgang 0”: Har allerede styr på fremtidsdrømmene

Rachel Ellebye fra \

Rachel Ellebye fra "Årgang 0"

(Foto: Mikael Rieck)

17-årige Rachel Ellebye fra "Årgang 0" var ikke i tvivl om, at hun ikke skulle være hjemme på sit børneværelse i Aabenraa hos forældrene mere, efter at hun kom hjem fra Argentina.

Rachel havde brug for forandring, og valgte derfor at tage på kostskole i flere hundrede kilometer væk fra hjembyen Aabenraa.

SE og HØR møder Rachel på Birkerød Kostskole, hvor hun bor og går på gymnasiets internationale linje.

Og selv om der er halvandet år til Rachel bliver student, så ved hun allerede, hvad der skal ske. 

Til den tid har hun nemlig atter planer om at drage mod udlandet.

– Jeg vil gerne have et sabbatår. Jeg har overvejet at rejse ud i Europa og lave frivilligt arbejde i seks måneder eller et år. Derefter tænker jeg, at jeg vil begynde på en videregående uddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at blive menneskerettighedsadvokat, men jeg har også overvejet journalistik.

Ser man ti år ud i fremtiden, bliver det sværere for Rachel at sige, hvor hun ender.

– Jeg bor sikkert i en storby. Det kan være København, men også sagtens et andet sted i verden. Jeg er storbymenneske med forkærlighed for naturen. Så måske bliver det en storby, der ligger tæt på bjergene, så jeg kan stå på ski. Og måske har jeg allerede mødt min store kærlighed, forudser Rachel.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close