
Philine om sin unge kæreste: Jeg kan være umoden med ham
"Bendtner & Philine" var oprindeligt et program om parrets forhold. Det er det på sin vis stadig, men nu følger man de to kendissers liv hver for sig.
Og Philines nye kæreste, som er en "yngre model", er den helt rette.
- Han er kommet for at blive. Jeg kan også bare mærke, det er det rigtige, siger Philine Pi Roepstorff i dagens afsnit.
- Jeg får lov at være så meget mig selv.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Nu er det Philines nye fyr, Jacob Bruun, der er i fokus for modellen. Foto: Mikael Rieck
Philine Pi Roepstorff, der er 29 år, fortæller blandt andet, at noget af det, der gør forholdet til den 23-årige fodboldspiller Jacob Bruun Larsen så rart og ukompliceret er, at hans alder gør det nemmere for hende at være umoden.
- Han er yngre, og han har ikke behov for at fortælle mig, at jeg skal opføre mig på en vis måde eller være nedladende omkring, at jeg er et pattebarn, forklarer hun.
- Det er bare virkelig skønt at være sammen med en, der kan lide livet. Der virkelig synes, at hver dag er nice.
Se Philine Pi Roepstorff fortælle om sin unge kærlighed i klippet fra "Bendtner & Philine" her:

Se det hele: Philine Roepstorff viser sit overdådige hjem frem
