Reality11. august 2021

Se billedet: Philine Roepstorff havde Jacob Bruun med på den røde løber

Forholdet mellem Philine Ropestorff og fodboldspilleren Jacob Bruun Larsen ser ud til at gå rigtig godt. Den labre model havde således sin nye fodboldfyr med på den røde løber til et modeshow - dog på en lidt speciel måde.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210810_mr_modeuge_025.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Philine Roepstorff har ligesom flere andre kendisser travlt i disse dage, hvor der er modeuge i København.

Den 28-årige influencer og model drøner rundt fra det ene show til det andet, og det bliver flittigt dokumenteret på de sociale medier.

I går mødte SE og HØR Philine i indre København, før hun skulle ind til modeshowet af kendisdesigneren Søren Le Schmidt.

Ved første øjekast ser det ud til, at frøken Roepstorff ankom alene. Men hvis man kigger nøje efter, er det ikke tilfældet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210810_mr_modeuge_022.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Kan du se på billedet, at Philine ikke er helt alene til modeshow? (Foto: Mikael Rieck)

Da Philine stillede op til billeder før showet, havde hun AirPods i ørene, og på hendes telefon kan man se, at hun snakker med en person på FaceTime.

Og den person er ikke hvem som helst. Det er nemlig Jacob Bruun Larsen, topmodellens nye fodboldfyr.

På skærmen kan man se den nuværende Hoffenheim-spillers ansigt tydeligt, og han agerede altså moralsk støtte ved Philines møde med pressen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/philinejacob.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Her kan man se, at Jacob Bruun Larsen, Philines nye fyr, var med på telefonen før modeshowet (Foto: Mikael Rieck)

SE og HØR kunne for et par uger siden afsløre, at Philine og fodboldspilleren ser hinanden og har flirtet i over en måned.

Selv har Nicklas Bendtners ekskæreste dog været tavs om sin nye flamme, men forholdet ser ud til at udvikle sig helt rigtigt.

https://imgix.seoghoer.dk/20210715-230001-5_28mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Jacob Bruun Larsen spiller til daglig fodbold i den tyske Bundesliga-klub Hoffenheim (Foto: Ritzau Scanpix)

Sponsoreret indhold