Reality1. juli 2021

Philine anklages for skjult reklame af Forbrugerombudsmanden

Philine Roepstorff har modtaget et høringsbrev fra Forbrugerombudsmanden i forbindelse med nogle opslag på Instagram.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-03-12_kl._09.36.44.png
 Foto: Discovery Networks

I et høringsbrev fra Forbrugerombudsmanden finder Philine Roepstorff ud af, at hun har begået nogle fejl på sin Instagram-profil.

Det er nemlig et brud på markedsføringsloven, at influenten har linket til nogle virksomheder uden at informere sine 418.000 følgere om, at opslagene indeholder reklame.

- Forbrugerombudsmanden anklager mig for at lave falsk reklame. Fordi jeg har lagt billeder ud og tagget brandet, siger Philine Roepstorff i dagens afsnit af realityprogrammet "Bentdner & Philine".

Her følger vi de to ekskæresters dagligdag sammen og hver for sig, og her kommer det altså frem, at modellen ikke har helt styr på reglerne, når det kommer til delinger på Instagram.

- Jeg er blevet anklaget for at lave reklame for de her ting: Den her taske, jeg har fået af Nicklas, en anden taske, jeg har fået af Nicklas ... remser hun op.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_2_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Philine Roepstorff mærker konsekvensen ved at mangle styr på markedsføringsloven. Foto: Ritzau Scanpix

Selv om Philine Roepstorff har modtaget taskerne som en gave fra Nicklas og ikke hverken som gave fra eller samarbejde med virksomheden bag dem, bliver det stadig betegnet som skjult reklame, fordi hun har valgt at tagge - og altså linke direkte til mærkernes egne profiler uden at markere opslagene med "reklame".

- Det gør jeg (tagger, red.), fordi så slipper jeg for 400 spørgsmål, forklarer influenten og kommer med et eksempel:

- Når jeg ligger noget ud om mit Cartier-ur ud, så spørger alle: "Hvor har du købt det?", så det er klart, jeg tagger Klarlund, for der har jeg købt det.

Philine Roepstorff er dog lidt i tvivl om begreberne.

- Falsk reklame er, hvis du bliver hyret til at reklamere for et brand, men ikke skriver reklame på, siger hun i dagens episode af "Bendtner & Philine", hvor hun også kommer til at kalde Forbrugerombudsmanden for forbrugerombudsformanden.

- Men problemet er, når man laver en reklame for et brand, men man ikke er hyret til det, men man egentlig bare tagger dem for at slippe for de 400 beskeder. Så bliver det antaget som reklame, også selv om det er noget, du har fået i fødselsdagsgave.

Tidligere i år har Philine Roepstorff lavet et Instagram-opslag rettet direkte mod netop Forbrugerombudsmanden:

Andre kendte, der er blevet undersøgt af Forbrugerombudsmanden er blandt andre Szhirley, Geggo, Fie Laursen og Miss Mia Fit.

Se modellen fortælle om episoden med høringsbrevet i videoen her:

Du kan se "Bendtner & Philine" hver torsdag på discovery+.

Sponsoreret indhold