Nyheder12. april 2014

Blomsterberg undskylder markedsføringskneb

Dessertdronningen er ked af, at hun har brugt tvivlsomme metoder i sin markedsføring
Af af
Mette Blomsterberg har ikke helt styr på markedsføringsreglerne.
Mette Blomsterberg har ikke helt styr på markedsføringsreglerne.
 Foto: All Over



Mette Blomsterberg har om nogen styr på, hvordan man laver en god kage og dessert. Programmer som "Den store bagedyst" og "Det søde liv" har gjort hende til landets ukronede dessertdronning - en position hun bruger til at opbygge et forretningsimperium med caféer og køkkenudstyr. Men Blomsterberg bruger tvivlsomme metoder for at sprede budskabet om sin forretning.

LÆS OGSÅ: Dessertdronningen Mette Blomsterberg pengesucces

På Facebook beder hun folk om at dele sin statusopdatering. Hvis man deler den, får man chancen for at vinde en weekendbrunch i dessert-ekspertens nye café i Lyngby. Men ifølge Facebooks retningslinjer er det ikke tilladt at opfordre folk til at dele et opslag.



https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/67fbf3ebf6fb4d638a50ad6cf57ba93a.jpg





Facebook-ekspert Kasper Bengtson fra konsulentvirksomheden bSocial, der specialiserer sig i virksomheders brug af Facebook, bekræfter, at fremgangsmåden overtræder retningslinjerne på det sociale medie.

Hvad værre er, tyder noget på, at den tidligere "Vild med dans"-deltager befinder sig i en gråzone i forhold til den danske markedsføringslov, som alle virksomheder, der markedsfører sig i Danmark skal overholde.

LÆS OGSÅ: Kendis-kok smider kludene

Kontoret hos Forbrugerombudsmanden, der holder øje med om markedsføringsloven bliver overholdt, oplyser til SE og HØR, at Facebook-delinger som udgangspunkt ikke er en overtrædelse af lovgivningen, så længe brugerne kan vælge ikke at få flere reklamerende budskaber. Om de muligheder så er tilstrækkelige i Mette Blomsterbergs konkurrence afhænger af en konkret vurdering.

Men hvis forbrugerombudsmand Henrik Øe finder vej til konkurrencen vil han formentlig kigge kritisk på den. I forbindelse med et fælles nordisk standpunkt om markedsføring på sociale medier, sagde han blandt andet:

"Med den nuværende fortolkning kan de erhvervsdrivende undgå de fleste problemer ved at undlade at præmiere brugere for at sprede reklame til andre brugere."

LÆS OGSÅ: Mette Blomsterberg tæt på skilsmisse

Mette Blomsterberg fortæller til SE og HØR, at hun ikke var opmærksom på reglerne om markedsføring.

- Jeg tror, jeg er bedre til at pynte lagkager end at begå mig på digitale medier. Jeg har aldrig intentioner om at bevidst gøre noget, man ikke må. Jeg har været revet med af begejstringen over den nye café. Det må jeg så fortælle på en anden måde, og det er fair nok. Jeg må undersøge reglerne til bunds, men nu har jeg rettet på det. Jeg er ked af at have gjort noget, man ikke må, siger Mette Blomsterberg til seoghoer.dk

Her kan du læse Mette Blomsterbergs beklagelse på Facebook:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/35c278f21e94453a9ca15a38f9d230a1.jpg


Sponsoreret indhold