Paradise Hotel19. oktober 2021

"Paradise"-Stine skjuler kæmpe hemmelighed: - Det er fucking dobbeltmoralsk

Alle kneb gælder på ”Paradise Hotel”. Og det udnytter Stine i den grad til fulde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om Stine (der efter hjemkomsten fra hotellet har skiftet navn til Nora, red.) selv kysser med Silles ”Paradise”-flirt David, lader det alligevel til, at hun måske forsøger at skabe splid og samtidig kaste en af de andre paradisoer under bussen.

I sidste uge gik det vildt for sig, da der ved en fest på hotellet i den grad blev kysset på kryds og tværs.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stine_-_dobbeltmoralsk.jpg
 (Foto: NENT Group)

Foto: NENT Group

David, der ellers har et godt øje til Sille, og som han i øvrigt er blevet kærester med efter opholdet i Mexico, kyssede nemlig både med Sille og hotellets nye pige Sofia.

Men det er altså i første omgang ikke noget, David fortæller til Sille. Og overfor SE og HØR indrømmer han da også, at han rent faktisk lyver for hende.

I dagens afsnit af realityhittet ser Stine sit snit til at skabe tvivl hos Sille ved at spørge, hvordan hun har det med, at David kysser med Sofia – uden dog at nævne, at hun selv er gået bag sin ”Paradise”-venindes ryg:

- David er også lidt over mig - jeg er måske også lidt over David. Men det er en hemmelighed, forklarer Stine til kameraet.

Stine er dog udmærket klar over, at hun langt fra har rent mel i posen:

- Det er fucking dobbeltmoralsk, det jeg siger. Men så stoler hun måske lidt mere på mig og lidt mindre på Sofia, som hun allerede har set sig sur på, forklarer Stine videre.

Se klippet, hvor Stine indrømmer, at hun er dobbeltmoralsk over for Sille, nedenfor.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold