Paradise Hotel15. oktober 2021

"Paradise"-David indrømmer: Lyver for Sille

Endnu en gang bliver der byttet store mængder mundvand på luksushotellet i Mexico
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er næppe gået trofaste realityfans’ næser forbi, at særligt Sille og David, der efter hjemkomsten fra Mexico er blevet kærester, i den grad har et godt øje til hinanden.

Men selv om de to både kysser og har sex, så har David tidligere vist, at han ikke nødvendigvis holder sig til en enkelt "Paradise"-pige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/david_2.jpg
 Foto: TV3

David og Sille var begge en del af startcastet til sæson 18 af "Paradise Hotel". Foto: NENT Group

Tidligere har han blandt andet kysset med Stine (som efter hjemkomsten har ændret navn til Nora, red.), og det gør han også denne aften.

Blot for kort tid efter også at teste mundtøjet på hotellets nye pige Sofia.

De mange kys er dog ikke umiddelbart noget, som Sille kender til.

Og i dagens afsnit af ”Paradise”, fortæller hun netop, at hun vil vide besked, hvis David er sammen med andre.

Alligevel indrømmer han over for SE og HØR, at han rent faktisk lyver overfor Sille:

- Ja, det gør jeg, siger David og uddyber:

- Det jeg tror, jeg mener med det, er, at jeg ikke vil have sex med andre, forklarer han og understreger samtidig, at han endnu ikke har set det nyeste afsnit af realityhittet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_saeson_18_pressevaeg_deltagere_022_2sl4125_16sep21.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Sille og David er efter hjemkomsten fra "Paradise Hotel" blevet kærester. Foto: Søren Lamberth

Men den nu efterhånden garvede paradiso har da også en anden forklaring på, hvorfor han ikke fortæller Sille sandheden:

- Jeg tror, jeg er bange for Silles reaktion og måske, at hun ikke vil være partner med mig, lyder Davids svar på spørgsmålet om, hvorfor han ikke fortæller Sille sandheden - som hun ellers har bedt ham gøre.

David lægger dog på intet tidspunkt skjul på, at han, udover at vinde den store pengepræmie, også ønsker at have en god og sjov oplevelse:

- Når jeg blev fuld, så hyggede jeg mig. Jeg syntes, der var mange af pigerne, der var søde derinde. Jeg syntes, Sille klart var den sødeste.

- Men når vi fik drinks, så havde jeg det bare sjovt, forklarer David og understreger samtidig, at han i sin tid på ”Paradise Hotel” på ingen måde var klar over, at han og Sille ville blive kærester efter hjemkomsten fra hotellet.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Paradise Hotel” på både Viaplay og Viafree.

Sponsoreret indhold