"Paradise"-Simone flytter til Uganda

Foto: TV3

Vinderen af sidste års "Paradise Hotel", Simone Hvenegaard, drager snart ud på et nyt eventyr.

Til august flytter hun nemlig til Uganda i tre måneder. Dermed skal hun undvære kæresten Philip May, som hun netop har fundet sammen med igen

Det afslører hun på sin blog.

- Takket være det studie, jeg går på, kan man komme i udenlandsk praktik. Uganda er et meget fattigt sted, og det kommer til at være noget af et kulturchok for mig. Jeg skal være på et børnehjem, hvor jeg kommer til at have med børn og unge at gøre, som har særlige behov, sociale vanskeligheder og psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse, skriver Simone på bloggen

Hun kommer til at bo i Uganda fra august og frem til november. 

Faktisk kunne Simone godt have valgt at være afsted i seks måneder, men af hensyn til både familie og kæreste blev det kun til tre måneder.

Men hvad siger Philip May så til, at han skal undvære kæresten i så lang tid?

- At tage en tur til Uganda, at se en anden verden tror jeg er rigtig sundt for min kære Simone. Man lærer hurtigt at sætte pris på små ting, og det ser jeg kun som en positiv ting. Jeg vil altid støtte Simone i hendes valg, og de veje hun går i sit liv, skriver Philip i Simones blogindlæg

Kærester igen

Det var i sidste uge, at Philip og Simone stod frem og fortalte, at de endnu en gang var blevet kærester

- Som nogle af jer ved, gik Philip og jeg fra hinanden sidste år. Men nu har vi altså fundet sammen igen. Efter bruddet var vi stadig gode venner, og brugte meget tid sammen. Inden for de sidste par uger, har vi set hinanden mere som kærester, end bare venner, skrev Simone på bloggen

I det lange blogindlæg forklarede hun også, hvorfor det var, at de gik fra hinanden i efteråret

- Problemet sidst var, at Philip og jeg blev meget hurtige kærester, og havde måske forelsket os i det som vi lærte at kende i Mexico. Efter hjemkomsten havde vi det fantastisk og vi levede virkelig på det man kalder den lyserøde sky. Men så flyttede vi så sammen, og hold nu kæft hvor kom det altså på en prøve, skrev hun

Parret gik fra hinanden i november sidste år. 

Da SE og HØR mødte Simone i januar til Reality Awards, fortalte hun også, at hun stadig elskede Philip. Dengang var der også stadig god kemi imellem parret. 

- Vi snakker stadig sammen, og jeg tror også, at det er det, der gør det meget nemmere, at vi stadig er så pissegode venner, og kan lave mange ting sammen. Og altså, jeg elsker ham jo af hele mit hjerte. Han er jo en god fyr, fortalte Simone. 

Du kan se flere billeder af Simone i galleriet herunder

Galleri med Simone Nielsen, model fra Slagelse, Paradise Hotel 2017

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close