Paradise-Carlos: Fyringstruet

Det kan være svært både at have et job som seriøs tennistræner og samtidig deltage i et sexfikseret program som "Paradise Hotel". Det har Carlos måttet sande, efter at en række forældre til tennisspillende teenagere i Vedbæk Tennisklub har luftet deres utilfredshed med ham.
De har som sådan intet at udsætte på hans evner på træningsbanen. Men flere mener ikke, det er foreneligt med trænergerningen at deltage i et realityshow som "Paradise Hotel".
Læs også: Paradise-Carlos: Hun er for langt ude
- Jeg kan virkelig mærke, at der bliver snakket i krogene hos forældrene. En af dem havde for eksempel hørt, at jeg havde knaldet med Tammie i badet. Det passer jo ikke. Men hun havde beklaget sig til min chef over det og syntes, det var upassende, at jeg træner børn, når jeg også er med i "Paradise Hotel", fortæller Carlos.
Læs også: Paradise-Carlos: Svin mig bare til
Det fik hans chef til at tage en alvorssnak med ham, og selv om han ikke er sat på porten endnu, frygter han, hvad der vil ske, hvis flere forældre skulle finde på at rotte sig sammen imod ham.
- Jeg lægger stor vægt på at være et forbillede for børnene. Men forældrene har så meget magt. Hvis de rotter sig sammen, kan jeg forestille mig, at de kan få mig fyret. Det er måske nok en "Desperate Housewives"-type, som har startet rygterne. Men det er alligevel frustrerende, at man ikke kan skelne mellem den person, jeg er på TV, og den person, som træner deres børn, vrisser Carlos.