Paradise Hotel10. marts 2010

Paradis-Carlos: Hun er langt ude

Hotellets mystiske deltager anklager Amalie for at lyve om deres kysseri
Carlos er sikker på, at Amalie lyver om deres kysseri
Carlos er sikker på, at Amalie lyver om deres kysseri
 Foto: TV3

I går bragte Seoghoer.dk historien om, at 18-årige Amalie ikke kan huske, hvorvidt hun og Carlos har delt mundvand i det københavnske natteliv. Hun var for fuld, da det eventuelt skulle og kunne være sket, siger hun.

Men nu går modparten Carlos til angreb. Han beskylder Amalie for at lyve.

- Selvfølgelig har vi kysset, og det ved Amalie udmærket godt. Det skete på natklubben Envy i København. Jeg har mange venner, som kan bevidne det, fortæller Carlos, og fyrer endnu en salut af:

- Hun ved det godt selv. Det snakkede Peter og jeg allerede om ovre i Mexico. Da indrømmede hun det over for Peter. Nu må det kraftedeme stoppe det her. Hun er langt ude. Hun lyver bare for at få opmærksomhed. Hun vil have "shine", som vi kalder det.

Carlos er sikker på, at Amalie bare er en døgnflue, som hurtigt er glemt. Dermed kan hun - ifølge ham - godt glemme alt om at få en karriere ud af opholdet på "Paradise Hotel".

- Det varer ikke ved. Hun skal nyde det hele, mens hun kan. Det bliver ikke et langt eventyr for hende, hvad angår opmærksomheden, fnyser Carlos.

Sponsoreret indhold