Paradise Hotel 21. maj 2019

Nu vender gammel deltager tilbage i "Paradise Hotel"

Anne får sig lidt af en overraskelse i aften, da hun bliver kaldt ned i tårnet på "Paradise Hotel"
Foto: TV3

SPOILER-ALERT: Hvis du ikke vil vide, hvad der sker i aftenens afsnit af "Paradise Hotel", skal du ikke læse videre.

Torsdagens afsnit af "Paradise Hotel" sluttede med lidt af en cliffhanger, da man så, at Anne fik en SMS, hvor der stod, at hun skulle komme ned i tårnet.

I aften får vi så at vide, hvad det er, der venter hende dernede.

Det er nemlig en gammel deltager, der vender tilbage til hotellet, der venter i tårnet. 

– Oh my god, hvad sker der, udbryder Anne, da hun træder ind i tårnet og ser, hvem det er, der sidder og venter på hende.

Det er nemlig Cecilie, der tidligere er blevet smidt ud af "Paradise Hotel". 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Cecilie kommer dog ikke ind på hotellet uden en mission, hun har nemlig skullet vælge den gæst på hotellet, som hun stoler allermest på.

– Jeg har fået en besked om, at jeg skulle vælge min højre hånd, og der har jeg valgt dig, da jeg stoler mest på dig, forklarer Cecilie.

Anne får et hemmeligt brev, hvor der står, at hun skal vælge, om hun vil sætte Cecilie i fare, eller om hun vil sætte sig selv i fare. 

Hvad hun vælger, får vi først at vide i aftenens afsnit af "Paradise Hotel", der bliver sendt på TV3 klokken 22.00.

Du kan se klippet, hvor Cecilie vender tilbage i "Paradise Hotel", herunder

Det er ikke mange uger siden, at Cecilie blev smidt ud af "Paradise Hotel". 

Det skete, da hun var i duel med Mike i forbindelse med en uddrivelsesceremoni, hvor gæsterne skulle vælge, om det var Mike eller Cecilie, der skulle forlade hotellet.

Her fik Cecilie alle stemmerne, og dermed blev hun sendt direkte ud fra det luksuriøse hotel. 

Sponsoreret indhold